Layout / Design
Som vi kender det fra Intel, ser vi blå og sorte farver, og selvfølgelig dødningehovedet, da dette er et ekstrem kort.
Bundkortet har fået en start og en reset knap, der gør det nemt at starte og reset bundkortet uden et kabinet. Ved siden af er en fastmonteret højttaler.
Bundkortet gør brug af alle chipsettets 6 6Gb/s porte og 2 3Gb/s porte, hvilket giver plads til i alt 8 SATA enheder.
Bundkortet har fået en mPCIe port, der giver plads til en halv og en hel mPCIe enhed. Det kan være en 1.8" SSD, eller et trådløst netkort. Ganske fint til at bruge Intel's SSD caching. Bundkortet har ikke kun fået et men to LCD displays, der fortæller, hvad der sker under opstart af bundkortet, hvilket gør det nemt at fejlsøge, hvis der skulle ske en fejl.
PCIe layoutet kan jeg godt lide. Der er plads til hele 3 grafikkort, hvor det første kan fylde hele 3 PCI pladser, og der vil stadig være plads til et PCIe x1 udvidelseskort som f.eks. et lydkort.
Liste over ind- og udgange:
1x PS/2 til mus eller tastatur
2x USB 2.0 porte
1x Back-to-BIOS knap
6x USB 3.0 porte
1x FireWire port
2x RJ45 LAN porte
1x HDMI port
5x Mini jack til lydkort
1x SPDIF