Test: Corsair Performance Pro 256GB

Solid state disk d.  13. december. 2011, skrevet af rehan09 18 Kommentarer.  Vist: 14631 gange.

Korrekturlæser: Polarfar
Billed behandling: rehan09
Oversættelse: rehan09

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 3047,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: Komplett.dk

Bag om SSD

 

Vi skal starte med at hitte hoved og hale i hvad det egentlig er for en størrelse sådan en SSD, for der er nemlig en verden til forskel på en HDD og en SSD.

Faktisk er de eneste lighedpunkter på en HDD og en SSD at de begge lagrer data, kan bruge de samme interfaces og at de har samme standardiserede størrelser.

Hvor en HDD bruger roterende magnetiske plader og et mekanisk læse/skrive-hoved, så har en SSD slet ingen bevægelige dele og er derfor meget mere modstandsdygtig og i det heletaget mindre latent for fejl. En HDD er faktisk bygget op efter de samme grundprincipper som et floppydrev med en diskette i - dette design er så blevet optimeret og genopfundet en helt masse gange, førend vi er nået dertil hvor HDD teknologien er idag. Men vi kan altså hurtigt blive enige om at idéen ikke ligefrem er helt ny.

Her er det så at man kunne foranlediges til at tro SSD så bygger på noget helt nyt - det gør den bare ikke.

En SSD er bygget op af hukommelseschip, der er forbundet parallelt, og disse chips er i bund og grund ikke meget anderledes end de RAM der har været en fast komponent i computere i endnu længere tid end HDD har været det.

SSD er dog stadig i sin spæde barndom, og derfor er det også rigtigt spændende at følge udviklingen netop nu, da det mere er menneskelig opfindsomhed og nye idéer, end det er fabrikationsstørrelse på selve chipsene der er en afgørende faktor. Så selv om teknologien faktisk har været ved hånden i mange år, så har de kloge hoveder ikke fået lov at udvikle ret mange nye idéer, simpelthen fordi der ikke har været penge i det pga. produktionsomkostningerne, hvilket ultimativt betyder for høje priser. Hvis priserne er så høje at ingen køber, er der ikke noget marked, er der ikke noget marked er der ingen penge der skifter hænder. Derfor har ingen for alvor brugt tid og energi på teknologien før idag.

 

 

 

Men nu er det heller ikke fordi de chips der sider i en SSD er helt "almindelige" som dem er sidder i en computer. Der findes to forskellige typer hukommelseschips: Volatil og non-volatil. Almindelige RAM er volatil, hvilket betyder at data kun kan lagres så længe der er strøm på. Fjernes strømtilførslen (slukker computeren), så forsvinder al data med det samme og kan aldrig genskabes. Man kan næsten sige de formaterer sig selv hver gang strømmen bliver afbrudt.

 

Den anden type - som er den der findes i SSD - er non-volatil, hvilket vil sige at data lagres i chippen, selvom der ikke er tilført strøm. Der findes rigtig mange forskellige typer af både volatil og non-volatil RAM, og dem der findes i en SSD hedder helt præcist NAND flash RAM.

NAND refererer til måden data lagres i chippen på, og i denne verden gælder det om at klemme så meget data som overhovedet muligt, ned på mindst mulig fysisk plads. Der hvor revolutionerne sker, er enten når selve fabrikations-størrelsen for chippen kan gøres mindre, eller når der findes en nyere og bedre måde at gemme data i chippen på. Vi kan sammenligne det med de forskellige måder at komprimere billede- og musik-filer på. Hvor .wav og .bmp kan komprimeres til .mp3 og .jpeg, kan en datachip også være "komprimeret" på forskellige måder - her kan der bare ikke indgåes nogen former for kompromis, ligesom med f.eks .mp3 og .jpeg.

 

Helt ned på celle-niveau..

En celle i en NAND flash SSD er enten bygget som 1-bit (SLC) eller som 2-bit (MLC). Rent fysisk er de lige store, men MLC kan indeholde dobbelt så meget data. SLC har dog den fordel, at det tager kortere tid at "læse" indholdet af cellen, da hver celle kun indeholder 1-bit data, hvor en MLC indeholder 2-bit data. Dette er fordi fremgangsmåden for at "læse" indholdet, foregår ved at man tilfører en spænding og venter på svar, er cellen tom, forøges spændingen hvilket gør den næse celle bliver spurgt og så fremdeles.

 

 

Altså skal en MLC-celle checkes med 4 forskellige spændingsniveauer, hvor en SLC kan nøjes med to.

Inde i en SSD sidder der ikke kun MLC el. SLC chips. Der er en anden meget vigtig komponentet, og det er controlleren, Controlleren er den der "styrer" al data der skal frem og tilbage, og en controller der skal håndtere MLC har op til 3x mere at lave end en controller der skal håndtere SLC. Derfor er netop denne komponent meget vigtig, specielt i MLC-baserede diske, hvor den kan ha' en afgørende indflydelse på ydelsen.

 

 

Den mindste håndterlige mængde af data på en SSD er 4 kilobytes, det er intet mindre end 32.768 bits. Det vil sige at computeren arbejder med mindst 32.768 bits ad gangen på en SSD. Det lyder måske som rigtig, rigtig meget, men det synes du måske ikke når du får det store perspektiv.

4 kilobytes hedder også en "page", og disse er igen grupperet i blokke. En blok indeholder 128 pages hvilket er 512 kilobytes eller 4.194.304 bits.

Når man har 1024 blokke kaldes det et "plane", der indeholder 512 megabyte eller 4.294.967.296 bits

512 megabyte er som regel størrelsen på hver enkelt chip der sidder i en SSD, men synet kan bedrage, for en enkelt chip kan faktisk indeholde helt op til 4 lag i ét (dvs. 2048 megabye (2 GB) pr. enkelt-chip).

 

Videre til SSD i praksis...

BUG
 
Superbruger
Tilføjet:
13-12-2011 11:25:23
Svar/Indlæg:
734/69
here we go` again..

hver eneste gang der kommer en ny SSD test, bliver "Bag om SSD" + "SSD'en i praksis" lige lagt ind igen.. igen..

tror i seriøst at brugerne læser det ?

og når i nu tester samtlige SSD`er der kommer på marked, var de så ikke en ide at lave et overblik istedet for at fylde testen/texten m/luft

hehe



The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
13-12-2011 14:27:04
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1
Mener du en oversigt over de forskellige controller...?


m-n-t
 
Superbruger
Tilføjet:
13-12-2011 14:36:08
Svar/Indlæg:
18/2
hmm, det er altså svært at finde rundt i alt det ssd. nu hade jeg lige bestemt mig for en samsung 830 256gb, da jeg troede det var den best, men ud fra denne test er den jo en lige ikke den beste til styresystem...? eller hvad?


Nittenti
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2011 14:58:11
Svar/Indlæg:
1495/34
#3

Du kunne også vente en måned eller to, for der kommer hele tiden nye produkter på markedet, men så får du jo aldrig købt noget


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2011 16:36:12
Svar/Indlæg:
3671/66

hmm, det er altså svært at finde rundt i alt det ssd. nu hade jeg lige bestemt mig for en samsung 830 256gb, da jeg troede det var den best, men ud fra denne test er den jo en lige ikke den beste til styresystem...? eller hvad?

m-n-t skrev d. 13-12-2011 14:36:08


jeg købte en M4 pga. prisen og pålideligheden. De nye er sikkert hurtigere, men de har kun været testet i kort tid.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2011 16:39:45
Svar/Indlæg:
3854/175
#1 Der er ingen der tvinger dig til at læse det og derudover, så skal alle jo læse en SSD for første gang, og så er det jo nemmere at de lige kan finde ud af hvordan SSD'en er sat sammen, istedet for at finde en gammel test hvor det står 😉


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
13-12-2011 16:43:03
Svar/Indlæg:
6368/477
#1
Ja, here we go again...

Der er ingen der tvinger dig til at læse de to sider, og seriøst så ja, vi tror at der er nogen der læser det. Der er stadig folk derude som ikke aner hvad en SSD er, og disse mennesker vil måske gerne have en bedre forståelse af hvad der egentlig foregår, så er det jo fedt for dem at det er med i alle vores tests, istedet for kun at være med den første SSD test der er på siden.


mikam
 
Superbruger
Tilføjet:
13-12-2011 19:30:51
Svar/Indlæg:
873/25
#7
Jeg læste det faktisk for en gang skyld, men det var nu nok #1 der provokerede mig til det 🤣


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
13-12-2011 20:25:05
Svar/Indlæg:
4437/91
Det er CMS'et der skalerer billederne når de bliver uploadet. så hvis du kan presse dem sammen til ~700 px. i bredden i libre, så vil de ikke blive skaleret ved upload.
Ellers send mig filen så skal jeg prøve.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2011 21:58:53
Svar/Indlæg:
5874/1287
Dejligt endelig at se SSD blive testet med andet end Intel-controlleren. Smukt træk 🙂 .
Forhåbentligt vil denne tendens brede sig, så vi også får testet SSD'ere på AMD mobo's 😉

Jeg gættede nok på, at Intel controlleren ville være bedst, men SÅ meget? 😲 Det havde jeg ikke troet.

Mht test af Marvell controlleren, havde du mulighed for at tildele ekstra lanes til den for bedre SSD-ydelse? Hvis ja, gjorde du så det?

På mit mobo, ASUS P7P55D-E kan jeg vælge at flytte 8 lanes fra grafikkort-porten til Marvell-controlleren for ekstra ydelse til SATA 3.


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2011 22:31:35
Svar/Indlæg:
1029/82
#10 Tak for ros! Der er virkelig en kæmpe forskel på begge controllere, især i skrive operationer.

Jeg har faktisk ikke undersøgt muligheden for at tildele ekstra lanes til Marvell. Jeg ved at en lavere ydelse var forventet da det jo er en ekstern chip, men jeg kan undersøge om det er muligt på mit board 🙂


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2011 22:54:55
Svar/Indlæg:
5874/1287
Det må du meget gerne, og så (hvis du har mulighed for det) teste med en SSD på marvell-controlleren MED og UDEN de ekstra lanes, så det vil synliggøre om det giver noget, eller om det bare er en gimmik 😉


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2011 23:31:54
Svar/Indlæg:
1029/82
#12 Jeg kan teste med min egen Corsair Force 3. Jeg vender tilbage...


Anonym2021815192642
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-12-2011 14:38:29
Svar/Indlæg:
2418/151
Tak for en test på kabler der tydelig viser der ikke meget forskel på intel 2.0 og 3.0


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-12-2011 09:10:08
Svar/Indlæg:
1029/82
#14 Tak for det, jeg tænkte at det var en god ting at teste 🙂

#12 Med henblik på de ekstra lanes, fandt jeg ingen mulighed for at tildele nogen til Marvell controlleren.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-12-2011 21:58:43
Svar/Indlæg:
5874/1287
#15 OK, så er det nok kun på denne model, ASUS P7P55D-E muligheden findes. I BIOS kan jeg vælge at tildele 8 ekstra lanes til _enten_ SATA 3 _eller_ USB 3. Jeg har ikke en SATA 3 SSD, så jeg kan ikke teste om det giver noget.
Og det kan du så heller ikke, men tak for forsøget 🙂


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-12-2011 23:43:00
Svar/Indlæg:
1029/82
#16 Nej desværre. Min manual gav intet "clue" omkring det, og i EFI'en var der kun mulighed for at de/aktivere controlleren 😕


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
18-12-2011 10:45:36
Svar/Indlæg:
4437/91
Jeg kan forestille mig de ekstra lanes først har noget at sige, når der er diske nok på SATA-portene til udnytte båndbredden.