Download Station
En anden rigtig smart funktion er muligheden for at lade DS-207 håndtere dine downloads men din PC er slukket. For at bruge funktionen skal du aktivere Download funktionen i web-manageren.
Det gøres ved hjælp af programmet "Download Redirector" der følger med CD'en. Programmet installeres og som det første skal du logge dig ind på DS-207 med dit admin password.
Nu kan du så tilføje enten en HTTP adresse (URL) eller en .torrent fil til programmet. Klik på OK for at starte dit download.
Her er det filmen "Star Wreck - In The Pirkinning" der kan hentes gratis. ( Se den hvis du er Star Trek fan med hang til finsk vodka og kulsort humor )
Når du slukker computeren vil al information om filen ligge på DS-207, der færdiggør hentningen mens du sover, eller slår det græs der har vokset sig langt mens du har leget med din seneste nyanskaffelse til netværket.
File Sation
Der er tre muligheder for at logge sig på DS-207 via web interfacet. Management og Audio Station har vi set på, den sidste hedder FileStation.
Det er kort fortalt en anden måde at lave simpel filhåndtering på. Ikke noget man vil bruge når man sidder på lokalnetværket og kan bruge mapperne som almindelige windows biblioteker, men når du sidder på dit hotelværelse i Stockholm og har adgang til DS-207 over internettet, er det en rigtig god feature.