Test: Samsung 960 PRO M.2 1TB

Solid state disk d.  05. december. 2016, skrevet af Polarfar 16 Kommentarer.  Vist: 25972 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 4583,00
Produkt udlånt af: Samsung
DK distributør: n/a

Test

 

Testmaskinen består af :

ASUS Maximus VIII Formula Z170
Intel i7 6700K@stock
2 x 8 GB Crucial Ballistix DDR4@2400
OCZ Vector 256GB systemdrev

 

Programmer:
ATTO
Crystal DiskMark 5.02
Anvil Disk Util's
ASSSD

Spil : Fallout 4, DOOM@2016

Windows 10 x64
 


   

 

ATTO

ATTO er det program producenterne oftest henviser til, når de skal opgive læse- og skrivehastigheder. Programmet bruger komprimerbare data, hvilket alt andet lige vil give højere hastigheder og dermed en højere score ift. tilfældige data fra en harddisk.



Der er ikke så meget tvivl her. Samsung 960 Pro er den nye konge af SSD land. ATTO bekræfter læse- og skrivehastigheder på op til 3450 og 2180 MB/s. Det er en klar forbedring fra 950'erens 2500/1500. Ingen andre i nærheden.

 

Crystal DiskMark:

Crystal diskmark bruger ukomprimerbare data, så derfor kan der være stor forskel på resultaterne ift. ATTO, især på skrivehastigheden. Her ser man ofte ydelsestab for SSD'er der anvender komprimeringsalgoritmer, da de først skal opdage at data ikke kan skrumpes,og dernæst finde ud af, hvad de skal stille op med dem.

 


Her ser vi hvor meget controlleren spiller ind. Toshibas RD400 kniber sig lige ind foran 960 Pro'en i sequential read og 4K testen, og følger pænt med på resten. Crystal Diskmark har ændret sin procedure så der i nyeste version ikke er en 512K test. 

 


AS SSD

Programmet bruger ligesom Crystal Diskmark ukomprimerbare data, så resultaterne bør ligne Crystal Diskmark.


Men AS SSD er ikke i tvivl om vinderen. Samsung 960 Pro sætter de andre til vægs - ret eftertrykkeligt endda.
 


Anvil Storage Utilities

Anvil programmet baserer sine målinger på IO Meter, der er det tætteste man kommer på en industristandard inden for test af harddiske og SSD'er.



Heller ikke Anvil Storage Util's levner nogen tvivl om hvem der er hurtigst på samtlige parametre. Samsung 960 Pro er adskillige længder foran nærmeste konkurrent. Kigger vi på IOPS tallene ser vi hvorfor.


IOPS

IOPS tallene fortæller hvor mange gange i sekundet SSD'en er i stand til at skifte mellem opgaverne. Jo højere tal jo bedre. Det har især betydning hvis du skal håndtere store filer.

 


 

Antallet af I/O operationer Per Sekund er større end hos konkurrenterne. Det ligger for en stor del i controlleren, og her må Samsung siges at have førertrøjen lige pt. Jeg har også taget et par skud af ydelsen for queuedepth på 16,32 og 64 med 4K blokke.

 

  

  

  

 

At vi her kan nærme os tal som 350.000 for skrivning og 450.000 for læsning fortæller alt. Der kan flyttes virkelig seriøse mængder data med en 960 Pro takket være M.2 interfacet og en bedre controller.
 

 

Spil



 

For at give et lille billede af forskellen mellem harddisk, SATA SSD og NVMe SSD'er har jeg lagt mit Steam bibliotek med alle mine spil over på en OCZ TRION 150 SSD, Toshiba RD400 (ligeledes en NVMe SSD) og Samsung 960 PRO, og målt indlæsningstiderne for DOOM og Fallout 4.

For DOOM gælder det at jeg har trukket tiden fra for indlæsning af opstarts logoer og diverse spil info. Så det er selve indlæsningen af spillet der tæller, dvs op til det punkt hvor du er klar til at vælge Game Slot, og fortsætte din mission. Her er min 1.5 TB WD harddisk hele 30 sekunder om at aflevere de nødvendige data. TRION 150 bruger 4 sekunder, og med RD400 skal jeg vente under 1 sekund. Samsung skærer ikke yderligere af den tid, men det er også svært at gøre det bedre end nul ventetid. Selve indlæsningen af det valgte savegame tager op til 45 sekunder fra harddisken, 14-15 sekunder fra TRION 150 SSD'en, og 10-12 sekunder fra både RD400 og Samsung 960 PRO.


Samme historie gør sig gældende for Fallout 4. De kolosalt lange indlæsningstider, både for gemte spil og mellem rejsemål reduceres betydeligt. I reelle tal er det 40-50 sekunder når der læses fra harddisken. Med TRION SSD'en dropper vi helt ned på mellem 10-12 sekunder, og Toshibas RD400 og Samsung 960 kan klare det på 8-10 sekunder.



Det er meget svært at sidde og vurdere RD400 kontra 960 Pro SSD'ernes individuelle fordele i brug. Der er tydelig målbar forskel, men det er lidt som at skulle forklare forskellen på vildt hurtigt og helt afsindigt hurtigt. Konklusionen er dog klar i alle tilfælde. Hvis du har muligheden, så brug en SSD til at køre dine spil fra. Har du råd til en NVMe SSD så er det lige nu det ultimative våben mod load tider.
 

Konklusion på næste side.

 

 

p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-12-2016 08:14:11
Svar/Indlæg:
3100/53
4600 for en 1 tb disk er da ret fint. Min 1.2 tb Intel 750 PCI-e ssd lå da i omkring 9K da de udkom.

At de så er så små, og ingen ledninger er bare ekstra mange plusser!


lp_larsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-12-2016 08:35:18
Svar/Indlæg:
403/71
Fin gennemgang, men jeg har lige en enkelt kommentar.

I trænger til at få opdateret jeres "bag om SSD" afsnit.
Der står det nævnt under ulemper på s. 3 at SSD "I skrivende stund" koster ca. 10 kr. pr. Gb.

Den holder ikke helt stik længere.
Du kan snildt idag få SSD-diske til 2,5-2,8 kr/Gb, og den testede går jo ind til hhv 4,88/4,6/4,75 kr/Gb

Så det kan være i lige skal opdatere den oplysning, blot for god ordens skyld. :)


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
05-12-2016 09:28:01
Svar/Indlæg:
4295/306
Lækker SSD!!

Mit største problem (og sikkert mange andre) er at jeg er nødt til at skifte hele platformen for at få glæde af denne SSD - så prisen for mig er virkelig høj.

Samtidig er det den eneste grund til jeg skal skifte platform. Min 4770K med Z87 chipset gør det lige så godt som de helt ny og jeg vil intet få ud af at skifte - bortset fra understøttelsen af disse nye M.2

Så spørgsmålet er: Er det prisen værd at skifte alt for at komme på M.2?

Motherboard
CPU
RAM
SSD

Jeg mangler virkelig plads (ja 512Gb er for lidt!) og vil gerne op på en 1Tb. Men vægter jeg 2500 kr. for en 850 EVO 1Tb "normal SSD" vs 8-10000 for helt ny platform og 1TB 960 M.2... hvor meget vil jeg mærke forskellen? Jeg ved at der intet forskel vil mærkes mellem 4770K og 6700K...


Fritsen
 
Superbruger
Tilføjet:
05-12-2016 10:29:02
Svar/Indlæg:
37/2
#3 Det er nok ikke værd at skifte alting, bare for m2 support.

Men kunne en adapter til PCI-e ikke virke for dig? Som jeg forstår det, er det samme 'protokol', så performance burde være fin?

Eksempel: https://www.computersalg.dk/i/...


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
05-12-2016 11:21:19
Svar/Indlæg:
853/71
Lækker test. Sådan en eller EVO´en ville være super fed i min kommende Workstation.


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
05-12-2016 12:13:48
Svar/Indlæg:
2309/846
#2 Det kigger jeg på. Tak for det.


#3 + #4

Jeg har kørt testen på et Z170 kort, da det var det eneste jeg kunne få til at fungere ordenligt. Mit ASUS Z97 Impact bundkort skulle være kompatibelt, men jeg kunne ikke få læsehastigheden over 2900 MB/s, og mit Z97 WS kort har kun to PCIE lanes koblet på M.2 soklen så den lukker ved 800 MB/s.

Har også forsøgt med en PCIE adapter fra en TOSHIBA RD400 SSD, men der bliver 960'eren ikke detekteret.

Så mit umiddelbare råd er at HVIS du absolut skal have en 960 PRO SSD, så sørg for at din platform er i orden. Ellers kan du lige så godt lave et RAID med to SATA SSD'er.


peterlmad
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-12-2016 13:14:19
Svar/Indlæg:
981/138
Sådan et svin skulle virke helt fint på et msi x99a godlike gaming carbon motherboard ikke sandt?


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
05-12-2016 15:20:18
Svar/Indlæg:
4295/306
#4 Jeg var på et tidspunkt i dialog med Asus som også har en PCI-e adaptor, og de frarådede mig at gå den vej fordi den stadig skal understøttes af chipsættet, og mit Z87 ville ikke fungere ordentligt. Dvs. både hastighed men også om den kan bruges som boot-disk eller ej (bliver ikke detected af bios)...

Ja det er voldsomt at skifte hele platformen. Til gengæld er dette også den største (hvis ikke den eneste) forskel mellem de sidste mange generationer af chipset og CPU. Hastighed på CPU er der ikke sket det store.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af KleitusIV d. 05-12-2016 15:20:59.


peterlmad
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2016 15:58:17
Svar/Indlæg:
981/138
Så fik jeg sgu bestilt en samsung 960 pro 512 gb :)


MartinRos
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2016 16:25:06
Svar/Indlæg:
3907/73
Efter disse M.2 diske er kommet ned i pris og flere bundkort har fået plads til to stk. Så er jeg færdig med med at have HDD/SSD'er med kabler i.

Har også selv sådan en Samsung 960 EVO 500 gb på vej. 😀


Sven
 
Superbruger
Tilføjet:
09-12-2016 17:10:41
Svar/Indlæg:
3661/82
Jeg maa altsaa igen rette jeres udsang om komprimerbar data

Programmet bruger komprimerbare data, hvilket alt andet lige vil give højere hastigheder og dermed en højere score ift. tilfældige data fra en harddisk.

Det er IKKE alt andet lige. Det er i det tilfaelde af den ene bruger komprimering ved overfoersel imod ikke at bruger den. Hvilket er stik modsat at vaere lige/ens.
Og det er ikke ALLE SSD'er der bruger komprimerings i overfoerslen

HDD har vist aldrig brugt komprimering ved overfoersel saa saa hvis det er alt andet lige. Saa er denne factor ogsaa lige og derved giver det IKKE en fordel.

I mener det modsatte af hvad i skriver.

Det giver en fordel i det tilfaelde at controlleren bruger komprimering.



anyway
Nice artikel. Rart at see at der blev benchmarket load tider. Hvilket nok er taettere paa at vise den forskel man oplever.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Sven Bent d. 09-12-2016 17:14:32.


peterlmad
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2016 17:18:34
Svar/Indlæg:
981/138

Efter disse M.2 diske er kommet ned i pris og flere bundkort har fået plads til to stk. Så er jeg færdig med med at have HDD/SSD'er med kabler i.

Har også selv sådan en Samsung 960 EVO 500 gb på vej. 😀

MartinRos skrev d. 09-12-2016 16:25:06
Lækkert håber det kommer til at spille :D


Sven
 
Superbruger
Tilføjet:
09-12-2016 17:24:42
Svar/Indlæg:
3661/82
Bare lige til opfoelgning. Crystal disk mark kan teste baade med ukomprimerbar og staerkt komprimerbar data, hvis man vil teste forskellen der er og/eller se om disken bruger komprimering eller ej.

Maaske det kunne vaere en god ide for at illustrere Forskellen og samtidigt levere den ekstra viden til laeseren.




Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Sven Bent d. 09-12-2016 17:37:12.


NeoIce0
 
Overclocker
Tilføjet:
15-12-2016 22:54:51
Svar/Indlæg:
77/9
Er sku ret glad for min Samsung 950 pro M.2 512 GB, det virker sku bare :D


gammelgaard_mink
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-12-2016 15:33:39
Svar/Indlæg:
979/49
Er det muligt at se et par skærmprint af SSD'ens opsætning i enhedshåndtering?


Markus88
 
Ny Bruger
Tilføjet:
27-12-2016 11:16:43
Svar/Indlæg:
1/0
Ville mit gamle bundkort understøtte sådan en?

Asus P8Z77V-LX2 - Intel® Z77 Express Chipset

https://www.asus.com/dk/Mother...