Test: OCZ Trion 150 SSD

Solid state disk d.  19. februar. 2016, skrevet af Polarfar 1 Kommentarer.  Vist: 17409 gange.

Korrekturlæser: The Boss
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1095,00
Produkt udlånt af: OCZ
DK distributør: n/a

Test

 

 

Testmaskinen består af :

ASUS Z97 WS
intel 4690K@4.4
2x4GB DDR3 1600 CL9
ASUS Strix GTX970
OCZ Vector 180 256GB

Programmer:
ATTO
Crystal DiskMark
AS SSD
Anvil Storage Utilities
Windows 10 Pro

 


 

   

 

ATTO

ATTO er det program producenterne oftest henviser til, når de skal opgive læse- og skrivehastigheder. Programmet bruger komprimerbare data, hvilket alt andet lige vil give højere hastigheder og dermed en højere score ift. tilfældige data fra en harddisk.



Imponerende at se en budget SSD give hele feltet baghjul på læsehastighed. Især ydelsen ved håndtering af små filer er rigtig fin. Når der skrives ligger TRION 150 jævnt midt i feltet. De lovede hastigheder på 550/530 MB/s har den ingen problemer med at holde.

 

Crystal DiskMark

Crystal diskmark bruger ukomprimerbare data, så derfor kan der være stor forskel på resultaterne ift. ATTO, især på skrivehastigheden. Her ser man ofte ydelsestab for SSD'er der anvender komprimeringsalgoritmer, da de først skal opdage at data ikke kan skrumpes,og dernæst finde ud af, hvad de skal stille op med dem.

 


Crystal Diskmark testen viser lidt mere detaljeret hvad der foregår. TRION 150 ligger meget lunt i svinget, og har igen den hurtigste sekventielle læsehastighed. Den følger også pænt med hovedfeltet i de fleste andre test, med undtagelse af 4K. Vigtigst at notere er at den lægger afstand til forgængeren TRION 100, selvom hardwaren er meget ens.
 

AS SSD

Programmet bruger ligesom Crystal Diskmark ukomprimerbare data, så resultaterne bør ligne.



AS SSD testen viser stort set samme resultat som før. TRION 150 klarer sig fint mod konkurrenterne, Det er marginale forskelle. Igen klemmer TRION 150 sig ind foran sin forgænger.
 

Anvil Storage Utilities

Anvil programmet baserer sine målinger på IO Meter, der er det tætteste man kommer på en industristandard inden for test af harddiske og SSD'er.



Her formår TRION 100 faktisk at lægge sig forrest med et mulehår i et par af målingerne, men ellers er det ret flotte resultater. Det lader til at TRION 150 svage punkt er 4K ydelsen når køen er kort. Med en queue depth på 16 og over lægger den fra land.
 

IOPS

IOPS tallene fortæller hvor mange gange i sekundet SSD'en er i stand til at skifte mellem opgaverne. Jo højere tal jo bedre. Det har især betydning hvis du skal håndtere store filer.



IOPS målingerne stemmer meget godt overens med hastighedsmålingerne. IOPS tallene for TRION 150 er i den lave ende ved håndtering af 4K filer, indtil queue depth stiger. Det gør alt andet lige TRION 150 mindre egnet som systemdrev end eksempelvis OCZ Vector 180, men igen afhænger det meget af hvad du bruger din maskine til.
 

I brug



 

Når ikke jeg sidder og tæver hardware for HWT, så går en del af slap-af tiden med at spille, og senest har jeg kastet mig over Bethesdas Fallout 4, der kombinerer eventyr/rollespil og skydespil i et post apokalyptisk miljø. Mega fedt spil, men af de ting der virkelig, som i hold-nu-kaje-hvor-træls, har irriteret mig, er de kolosalt lange indlæsningstider, både for gemte spil og mellem rejsemål. Ind imellem kan man nå ud og hente kaffe og tømme postkassen før den er færdig. I reelle tal er det 40-50 sekunder. Og når jeg sidder med en overclocket PC til omkring 10.000 danske kroner så gider jeg bare ikke ventetid.



50 sekunder med at stirre på indlæsningen af næste etape = dødbringende irritation.


Men med 480GB til rådighed på TRION 150 SSD'en, så tænkte jeg tiden måske var moden til at flytte mit Steam bibliotek fra en WD Green 1.5 TB harddisk over på en SSD, og se hvad det kunne give. Det er en af fordelene ved at bruge Steam klienten til sine spil. Du har hele installationsbiblioteket i en mappe, der frit kan flyttes rundt. Du skal bare "geninstallere" spillet ved at pege på den nye lokation af Steam Library. Som sagt så gjort, og sikke en forskel. Mine load tider droppede omgående til små 12 sekunder ved første indlæsning, og jeg har endnu ikke været over 15 sekunder. Det er en verden til forskel.

OCZ har oprettet et par blog indlæg på deres hjemmeside omkring brug af SSD i PS4 og XBOX. Der er også målinger af load tider, godt nok med en TRION 100, men resultatet er det samme. Der er virkelig noget at hente, og anbefalingen er hermed givet videre.

http://blog.ocz.com/fallout-4-failout-4-overcoming-xbox-ps4-shutter-issues-ssd/
http://blog.ocz.com/why-would-you-upgrade-your-ps4-with-an-ssd-just-cause/

 

Konklusion på næste side.

 

 

 

NicklasAPJ
 
Skribent
Tilføjet:
20-02-2016 03:17:30
Svar/Indlæg:
1893/88
Slet ikke dårligt, kan bruge 2 styk af dem til spil 🙂 der er de fine.