Test: Kingston M2 SM2280S3/120G SSD kort

Solid state disk d.  18. august. 2014, skrevet af Polarfar 7 Kommentarer.  Vist: 11760 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 618,00
Produkt udlånt af: Kingston
DK distributør: n/a

Test

 

 

Testmaskinen består af :
ASUS Z87 Impact ITX bundkort
Intel i3 4130T@2.9 GHz
2x2GB DDR3-1333, CL9
Kingston HyperX 3K 240GB SSD
 

Programmer:
ATTO
Crystal DiskMark
AS SSD
Anvil's Storage Utilities
 


 

 

ATTO

ATTO er det mest brugte program, når producenterne skal måle og opgive læse og skrivehastigheder.


Det er lidt svært at skelne kurven for Kingston SM2280S3, men den lægger sig lunt inde blandt de andre. Et fint resultat som man også kan se på tallene med et maks. på 555 MB/s for læsning og 533 MB/s når der skrives. Det er helt bestemt godkendt.


Crystal DiskMark:

Denne test benytter ikke komprimerede data, og derfor er resultaterne som regel en smule lavere end ATTO, især for skriveoperationer.



Vi befinder os dog stadig i den pæne ende.


AS SSD

Heller ikke her komprimeres data, og testen plejer at lægge sig op ad Crystal Diskmark.



Det er faktisk meget tæt på resultaterne fra Crystal Diskmark. Omkring 500 MB/s i læsning og 350 MB/s når der skrives. Hvis vi sammenligner med mere konventionelle SSD'er så halter M.2 disken en smule efter, men vi stadig langt over ydelsen for en mekanisk harddisk.


Anvil's Storage Utilities

Dette program bygger på IOMETER, der er industristandard, når der virkelig skal testes igennem. Her er det hele dog kogt ned til et par standardiserede tests, der er til at gennemskue og sammenligne.



Her er det tydeligt, at SM2280S3 kortet halter lidt efter de "rigtige" SSD'er. Det skyldes næsten helt sikkert controlleren, der har svært ved at følge med Sandforce og Barefoot modellerne når man øger queue depth, altså antallet af opgaver der står i kø.

Nu er læse og skrivehastighed ikke alt når vi snakker SSD'er. Måske endda vigtigere er IOPS tallet, der er angiver hvor mange interne operationer i sekundet SSD'en kan håndtere. Jo højere IOPS tal, jo bedre er SSD'en til at flytte filer. Det har især betydning hvis du arbejder meget med store filer, men en SSD med lavt IOPS tal kan give problemer med dit operativsystem og medføre at det fryser med mellemrum. Simpelthen fordi opgaverne står i en lang kø, og SSD'en ikke kan nå at afvikle dem.



Her er Kingston SM2280S3 kortet heldigvis pænt med. Selvom det ikke blander sig i toppen, så ligger det stadig et pænt stykke over bundgrænsen, og IOPS tal på 40 - 65.000 er mere end rigeligt til at sikre stabil afvikling af operativsystemer. Igen kan vi se, at controlleren generelt halter lidt bagefter de andre, når køen er lang.

Jeg har taget et par screenshots af Anvil programmets IOPS test, hvor der er skruet helt op for queue depth i skrive, læse og blandede operationer.



Sjovt nok så kokser det lidt for M.2 SSD'en, når der skal blandede bolsjer på bordet, men hver for sig i skrive og læse operationer ligger vi faktisk ganske fint. De bedste SSD'er på markedet ligger på 80.000-90.000 IOPS, mens alt under 10.000 er forhistorisk.

Sammenfatning på næste side.

 

Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-08-2014 20:19:59
Svar/Indlæg:
5874/1287
Måske jeg ikke kan se det, men hvad er fordelen ved denne M.2 fremfor en alm SATA SSD?
Den er lidt langsommere, og lidt dyrere end en alm SATA SSD ?!?


zubrowka01
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-08-2014 21:30:54
Svar/Indlæg:
867/18
#1 der er ingen fordel ved lige netop denne, men m.2 kører over pci-e istedet for sata - med pci-e x4 kan den teoretisk nå op på 4GB/s (vist nok)


speed
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-08-2014 23:00:15
Svar/Indlæg:
786/83
#2

Asrock har et par modeller på markedet, der lover en teoretisk hastighed på op til 32Gb/s, så muligheden for en rigtig, rigtig hurtig systemdisk samt muligheden for et mere sleek build uden en eller flere "store" 2,5" diske er to fordele, som tiltaler mig.

En bagdel er dog vist, at den kører over PCIe porten og derved kan have negativ indflydelse på antallet af ledige PCIe baner, hvis man kører SLI.


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-08-2014 09:30:41
Svar/Indlæg:
2309/846
Som skrevet i artiklen er der sådan set ingen fordel ved denne ift en alm. SSD når vi snakker hastighed.

Men hvis du har et projekt i gang hvor du gerne vil spare max plads, så er det jo genialt at du kan slippe for alle kablerne, og bare stoppe 120GB lagerplads direkte ned på bundkortet.

/Polarfar


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
19-08-2014 10:05:08
Svar/Indlæg:
5258/240
#0

Som #1 og #2 er inde på så kan man opnå langt større hastighed over m.2 da det kører pci-e istedet for sata.

Med 4 pci baner kan man opnå 32Gb/s hvilket Sata interfacet nok aldrig når op på.

Formatet er også mindre som #4 er inde på og kan tilføjes på bundkortet så man er fri for at skulle monterer den rundt omkring i kabinettet med data og strøm kabel.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-08-2014 16:50:28
Svar/Indlæg:
5874/1287
Ok, til en bærbar PC kan jeg se fordelen, og også til et X99 chipsæt (med en bedre M.2 disk end den her testede), men os med Z77, Z87 og Z97 chipsæt har i forvejen for få PCIe baner 😢
Der kan godt nok være mange 2,5" SSD'ere i et miditower, så det skal ikke være pladsen der er afgørende for det 😉


arsenio3d
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-08-2014 17:30:13
Svar/Indlæg:
2823/238
Ligner jo meget dem der sidder i Macbooks.