Test: Gigabyte F2A85XN-WiFi bundkort

Bundkort, AMD d.  20. august. 2013, skrevet af Renissen2 11 Kommentarer.  Vist: 10813 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 850,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Fourcom

Test

 

Testmaskinen består af :
Gigabyte F2A85XN-WIFI Bios v. F2
AMD A10-6800K
2 x 4 GB ADATA Gaming 2133 MHz
Chieftech Ntro 650 W
Kingston SSD now 64 GB
 

Køling: Antec H2O 920v4 Sponseret af Antec. 

 

Programmer:
Super PI 1,5
Cinebench 11,5
PC Mark Vantage 64 Bit
PC Mark 07
Resident Evil 6 benchmark
Sciencemark 2
3Dmark 13

Dette er mit første FM2 Bundkort, så jeg har ikke så meget at sammenligne med, men jeg har brugt lidt resultater fra andre tests med samme CPU, men dem er der heller ikke mange af. Det betyder at standard clock og en decideret overclock sektion flyder mere eller mindre sammen her og er primært baseret på det bundkort og den CPU jeg havde til rådighed på testtidspunktet.

 

    

Her ses billeder af CPU-Z for henholdsvis standard clock 4,4 Ghz med turbo og til højre er CPU'en overclocket til 4,8 Ghz.

 

SuperPI 1.5 (lavest bedst)
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Antal decimaler i tallet PI formodes at være uendeligt. Rekorden blev lavet i December 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billiard (1,241,100,000,000). Det vil naturligvis tage en rigtig voldsom supercomputer at udregne dette, og programmet her går "kun" til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne PI med 1 million, og programmet gør dette 19 gange. Resultatet i graferne er det samlede resultat efter at have udregnet PI med 1 million decimaler 19 gange.

Her i Super PI er der bestemt ikke det helt vilde at komme efter og ydelses forbedringen ved overclock er minimal, men den er der. Dog er dette bundkort en anelse hurtigere end UP4 bundkortet som ellers er et ATX bundkort. Det er lidt spøjst at vi ser bedre ydelse ved standard hastighed i 32M end med OC. CPU'en er måske ikke helt stabil her oppe..

 

Cinebench 11.5 64bit (højest bedst)
Cinebench 11.5 tester CPU'ens ydelse ved at lade CPU'en render et billede med mange pixels. Programmet har også en OpenGL test der lader grafikkortet bruge OpenGL til at afvikle noget grafik, hvorfor der bliver vist gennemsnits FPS.

 UP4 ligger lidt fra, men de er alligevel meget tæt på hinanden i de 2 tests. Igen ser vi her en marginal forskel på standard hastigheden og overclocket.

 

PCMark Vantage 
Gennemtester en række af forskellige PC relaterede områder og leverer point for hver kategori. Testen er kørt i opløsningen 1600x1200,  4x sample og optimal indstilling.

Generelt et billede af en smule mere ydelse i mange kategorier. Dog falder HDD testen helt ved siden af for OC og det er jo en SSD jeg bruger, så der burde ikke være nogen sønderlig forskel.

 

PCmark7 (højest bedst)
PCmark fra Futuremark måler næsten alle aspekter af et system, hvor der bliver testet hvor hurtigt systemet kan vise hjemmesider, hvor hurtigt der kan vises billeder, film og spilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, samt harddiskens hastighed bliver testet. 

Her stikker ATX bundkortet markant af fra Mini-ITX kortet selv ved OC. Igen kun et lille overskud til OC målingen.

 

Resident Evil 6 Benchmark (højest bedst)
 En ny og bedre grafisk udgave af Resident Evil er udkommet siden min CrossFire artikel, jeg har selvfølgelig valgt at benytte denne istedet for 5'eren. Spillet kører stadig med MT Framework engine, dog er det version 2.0 istedet for version 1.4 som Resident Evil 5 kørte med. Denne test er kørt med Directx 11.

I Resident Evil 6 kommer GPU'en på hårdt arbejde, men alligevel nyder den også lidt godt af overclockningen generelt.

 

ScienceMark 2 (højest bedst)
ScienceMark 2 er rigtig hård ved processoren og den får her lov at være talknuser i stor stil. Den udsætter CPU'en for en del krævende matematiske opgaver. 

 Også i denne test fås der lidt ekstra ud af de ekstra 400 MHz.

 

3Dmark - Fire Strike (højest bedst)
 3Dmark fra firmaet Futuremark er kendt af de fleste inden for dette fag. Programmet kører forskellige grafiske tests, hvor nogle af disse bliver kørt på kun CPU'en for også at teste den. Programmet udregner til sidst en samlet score, og det er denne der bliver vist i grafen. Den sidste nye udgave indeholder 3 forskellige tests, man kan køre tests for forskellige slags hardware og testen der hedder Fire Strike er specielt til højydelses Desktop PC'er. Den er her udført i standard indstillinger.

Her i 3DMark ligger scoren ret ens dog trækker UP4 bundkortet virkelig fra i den kombinerede test

 

Tak til Freak-.Master og Unnamed for nogle af test beskrivelserne

 

 

Så er det blevet tid til en konklusion.

p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-08-2013 09:50:05
Svar/Indlæg:
3100/53
"det er som sædvanlig smukt og velarrangeret på den smule (17x17 cm) plads der nu er til formålet."


Har du prøvet at montere en stor cpu køler? For efter hvad jeg kan se, så kunne dette godt give en del pladsproblemer i forhold til kort hvor soklen er monteret i midten?


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
20-08-2013 10:16:21
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1

Alle vore bundkort & cpu'er bliver testet med Antec's H2O 920v4 vandkølingskit.


p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-08-2013 10:39:40
Svar/Indlæg:
3100/53
#2

Meget muligt, men er det ikke riiiimeligt relevant at tænke på om den mest populære kølerløsning på markedet vil passe uden at støde på grafikkort eller ram under en test?

I kan da ikke bare sige "Vi undlader at tænke på det her fordi Antec giver os gratis loot".


Sagan
 
Ny Bruger
Tilføjet:
20-08-2013 10:46:04
Svar/Indlæg:
16/0
#3 +1

Det er jo noget I bør følge op på for at gøre det mere udført.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
20-08-2013 11:57:32
Svar/Indlæg:
4741/1690
#3

Nu vælger jeg at overhøre din spydighed om at vi gratis har fået sponsoreret Kølerkit fra Antec - og at du mener at deres kølerkit er "loot" - det vi ikke er enig med dig i.
Nu har vi jo engang valgt at bruge Antec's H2O 920v4 vandkølingskit som vores standard køleløsning, da den yder ganske fint ift. mange luftløler og stort set koster ca. det samme.
Og hvilken anden køler ville du ellers have vi skulle benytte?

(så kunne du jo lige så godt sige, hvorfor har i kun testet det bundkort med den type RAM - og her må vi så henvise til producenternes "Support Lister")

Hvis vi nu brugte køler x - ville du vel have vi skulle teste med køler y - og sådan kan vi jo blive ved, vi ligger desværre ikke inde med alverdens forskellige køler 😉



Men for at imødekomme dit spørgsmål lidt, så kan jeg fortælle dig at du f.eks. godt kan montere en Scythe Kabuto II luftkøler på det.


mvh


p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-08-2013 12:11:41
Svar/Indlæg:
3100/53
Mit spørgsmål kan ganske nemt ses i min første post:) At jeg kalder det loot er ikke et slang for at jeg syntes det er dårligt, loot = ting.

Men som jeg skriver først, så er jeg bare i tvivl om store køleløsninger vil gå imod enten ram eller gfx kort.

Og med store mener jeg ganske almindelige high-end luftkølere som ligner hinanden RET meget:)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af p0Pe d. 20-08-2013 12:25:36.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
20-08-2013 14:27:31
Svar/Indlæg:
2045/273
#1
Jeg har netop købt sådan et bundkort.


Og plads mæssigt ligner det vel egentlig Gigabytes rimelig meget.

Har så købt en fin highend køler til netop M-ITX nemlig en Scythe Shuriken 2 Rev B som den herunder og der er oceaner af plads over ramstængerne så det er bare at købe sådan en sag.



🙂


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Renissen2 d. 20-08-2013 14:53:27.


p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-08-2013 14:38:33
Svar/Indlæg:
3100/53
Det er nu også mere grafikkortet jeg er bekymret for:)


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
20-08-2013 14:59:17
Svar/Indlæg:
2045/273
#8
Ja ok det kan jeg godt se at man da lige skal nærstudere inden man køber en køler. 🙂


#10
p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-08-2013 15:53:36
Svar/Indlæg:
3100/53
#9

Præcis. Hvilket kunne være interessant at tage med i artiklen da det må ses om et rimeligt relevant aspekt:)


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
20-08-2013 15:55:52
Svar/Indlæg:
2045/273
Ja det kunne da være at vi hen ad vejen også kunne få en sponsor til et par High-end luftkølere. 🙂