Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: noXpert

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 951,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Chipset Z77

Det er efterhånden lang tid siden, Intel kom med deres sokkel 1155 - mere præcist i januar 2011. Dengang stiftede vi bekendskab med H67 og P67, og ikke lang tid efter så vi H61 og B65. I maj 2011 fik Intel opgraderet disse en smule, og lavede Q67 samt Z68 chipsettet, hvor Z68 endte med at blive utrolig populær, da der både var mulighed for at overclocke CPU samt bruge den indbyggede GPU, hvilket ikke før var set med sokkel 1155.
Nu er Intel så kommet med endnu en opdatering til sokkel 1155, hvor den store dreng hedder Z77.

 

Sokkel 1155 chipsets Z68 Z77
Maksimum DDR3 pladser 4 4
Overclocking CPU + GPU + RAM CPU + GPU + RAM
Mulighed for brug af onboard grafikkort Ja Ja
RAID Ja Ja
Maksimum USB 2.0/3.0 porte 14/0 14/4
Maksimum SATA 2.0/3.0 porte 4/2 4/2
Primære PCIe opsætning 1x PCIe 2.0 X16 eller 2x PCIe 2.0 x8 1x PCIe 3.0 X16 eller 2x PCIe 3.0 x8 eller 1x PCIe 3.0 x8 + 2x PCIe 3.0 x4
Intel Rapid Storage Ja Ja
Smart response Ja Ja
Intel tredje generationsprocessor understøttelse Ja Ja

Intel har fået opgraderet flere ting på deres chipsæt. Vi kan starte fra toppen, hvor vi ser, at der stadig er mulighed for 4 DDR3 RAM klodser. Der er understøttelse for 8GB RAM blokke, hvilket giver et maksimum på 32GB RAM.
Intel har ikke ændret på mulighed for at overclocke, hvor det stadig er muligt at hæve frekvensen på både CPU, GPU og RAM, og der er stadig mulighed for at bruge det onboard grafikkort i CPU'en.
Chipsættet har stadig understøttelse for RAID, hvor vi stadig vil se et maksimum på 6 harddiske i et RAID, da chipsættet ikke har flere SATA porte.
USB 3.0 var der ikke understøttelse af ved Z68, her måtte producenterne ty til en ekstern controller til dette. Det skal de ikke mere, da der er kommet understøttelse for hele 4 USB 3.0 porte. Producenterne har dog stadig mulighed for at smække en onboard controller på deres bundkort for at få flere. Der er stadig mulighed for op til hele 14 USB 2.0 porte.
Primært ser vi stadig ikke ret mange PCIe baner, som vi heller ikke så på Z68 chipsættet. Der bliver næppe plads til 4 PCIe 3.0 porte på Z77 bundkortene.

Til sidst har Intel stadig valgt at bruge Rapid Storage og Smart Response, og der er mulighed for de nye tredje generationsprocessorer med begge chipsæt.

 

På næste side er vi endelig klar til at åbne kassen op.

Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2012 20:06:50
Svar/Indlæg:
2235/138
Bestemt en fornuftig pris, men havde godt nok ikke forventet at Gigabyte lavede den begrænsning på overclocking.

Asrock Z77E-ITX koster ~100 kr mere og her har fået opnået fine resultater, hvis man selvfølgelig ønsker at "kunne" OC.

Flere og flere har alligevel ret potente mITX systemer efterhånden, og vælger man Z77 ville mange trods alt godt have muligheden for volt justering.

Har selv haft min i7-3770k oppe på 4800 Mhz på mit Asus mITX der også har WIDI osv.

Ellers en fin test der skal gennemlæsning ordenligt 🙂


JFB
 
Overclocker
Tilføjet:
16-12-2012 10:57:14
Svar/Indlæg:
3/1
"Det er herinde man kan pille ved de forskellige spændinger til bl.a. Vcore. Her satte jeg spændingen til 1,5V og kunne så iøvrigt hæve multiplieren til 55 før windows eller CPU ikke ville starte. Efter en BIOS reset viste det sig så at jeg kunne få systemet op og køre 5,0 Ghz stabilt i Windows og det er vel egentlig meget godt, når der kun blev skruet på multiplier og CPU spænding"

jeg er ikke med på ovenstående ,der står under et skærm billede hvor man godt kan regulere på cpu spændingen?? 😐


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
16-12-2012 11:19:32
Svar/Indlæg:
6368/477
#1
Jeg ved heller ikke hvad Gigabyte vil med et Z77 bundkort der ikke kan ændre volt...

#2
Kig i toppen af afsnittet, der står at afsnittet er en standard tekst og det eneste der afviger er at der kun er mulighed for at ændre spænding til RAM.


JFB
 
Overclocker
Tilføjet:
16-12-2012 11:34:07
Svar/Indlæg:
3/1
#3 nåh ok..


Humlee
 
Superbruger
Tilføjet:
16-12-2012 18:03:16
Svar/Indlæg:
41/2
Rettelse: "Pris - 3
Endnu engang har jeg svært ved at finde det store "selling point" for dette bundkort. Det er åbenlyst, at selvom chipsettet er Z77, så var der ikke tænkt overclock med dette bundkort. Det er sikkert WiDi understøttelse der skal sælge kortet her, men det kommer altså med den pris, at spændingen ikke kan ændres på andet end RAM. Det er dog det billigste Z77 mITX bundkort jeg har kunnet finde, men Z77 chipsettet kan ikke helt bruges her alligevel. Jeg vil dog mene H77N-WiFi der koster 860kr. og har præcis sammen funktioner vil være et bedre køb hvis det er WiDi man lader efter."

Leder efter... right?


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
16-12-2012 20:48:10
Svar/Indlæg:
6368/477

Rettelse: "Pris - 3
Endnu engang har jeg svært ved at finde det store "selling point" for dette bundkort. Det er åbenlyst, at selvom chipsettet er Z77, så var der ikke tænkt overclock med dette bundkort. Det er sikkert WiDi understøttelse der skal sælge kortet her, men det kommer altså med den pris, at spændingen ikke kan ændres på andet end RAM. Det er dog det billigste Z77 mITX bundkort jeg har kunnet finde, men Z77 chipsettet kan ikke helt bruges her alligevel. Jeg vil dog mene H77N-WiFi der koster 860kr. og har præcis sammen funktioner vil være et bedre køb hvis det er WiDi man lader efter."

Leder efter... right?

Humlee skrev d. 16-12-2012 18:03:16


Jeg takker mange gange, det er rettet 😀