Test: Nokia Lumia 800

Layout / Design

Vores testobjekt er den "almindelige" sorte version, men telefonen fås også i farverne blå, lyserød og hvid. Størrelsesmæssigt ligger Lumia 800 i mellemklassen når det kommer til smartphones, nærmere bestemt en lille smule større end en iPhone 4 og på ca. samme størrelse som f.eks. en Samsung Galaxy Nexus. Personligt synes jeg dette er en fin størrelse, men det er selvfølgelig meget individuelt hvad man synes er passende. 

Hvis nogen synes designet virker bekendt og noget der er set før, så er det ikke helt galt for Lumia 800 er næsten en tro kopi af en anden af Nokias smartphones nemlig modellen N9. Nokia har altså mere eller mindre genbrugt et tidligere design, men det gør vel egentlig ikke noget hvis det fungerer. Det meste af telefonens ydre udgøres af plastiktypen polycarbonat i et samlet stykke, mens resten faktisk er glasset på forsiden. Kvalitetsmæssigt ligger Lumia 800 højt, og selv om telefonen egentlig er lavet af plastik føles den ikke billig og faktisk ganske solid. 

På bagsiden har vi selvfølgelig kameraet og dioder til fotolys. En en metalstribe under kameraet findes endnu et Nokia logo, og en lille tekst der fortæller at kameraet er baseret på Carl Zeiss optik. Det er egentlig meget pænt, at den sorte bagside brydes af det blanke metal, men metal delen bliver desværre rimelig hurtigt ridset. 

I bunden findes en højttaler, hvis man vil sætte telefonen på medhør eller høre musik. I toppen er det stik til headset, der selvfølgelig også understøtter et ganske almindeligt jackstik. Desuden findes der en lille låge, som minsandten kan åbnes. 

Bag lågen gemmer der sig et microUSB stik, som bruges til dataoverførsel og opladning. Lågen åbnes ved at trykke ned i den ene side, hvilket man nok lige skal vende sig til før det bliver naturligt. Man skal desuden passe lidt på, da lågen ikke føles alt for solid. Når lågen er åbnet, kan man via en lille fjeder-mekanisme få adgang til at sætte et microSim kort i.  

På venstre side af telefonen er det ikke noget, mens der på højre side er fire knapper. Den nederste er til kameraet, herefter kommer tænd/sluk knappen og så to knapper til at skrue op og ned for volumen. 

Som nogen måske har bemærket, er det ikke muligt som på de fleste andre mobiltelefoner, at tilgå batteriet på Lumia 800. Hvis man skal have det skifte må man således selv være overordentlig fingernem og skille hele telefonen ad, eller som de fleste nok vil gøre lade en tekniker om den opgave hvis det skulle blive nødvendigt. Umiddelbart er dette et lille minus, men det er så prisen man betaler for en telefon der er støbt i et samlet stykke materiale. 

Skærmen på Lumia 800 er af AMOLED-typen, med en ekstra effekt som Nokia kalder ClearBlack. ClearBlack gør at sort virkelig ser sort ud (og ikke grålig), og hvor det lykkes til fulde. De sorte baggrunde falder fuldstændig i med den sorte ramme omkring skærmen, og overgangen er derfor næsten usynlig. Jeg tog telefonen med ud på havebordet en flot solskinsdag, og på trods af det kraftige solskin stod skærmens indhold faktisk fuldstændig tydeligt:

Da det er en blank skærm, var der en del genskin, så helt ufejlbarlig er denne telefon altså ikke i sollys - men den klarer det godt. Skærmen på Lumia 800 er som sagt rigtig god, men Nokia er alligevel gået lidt på kompromis ved ikke at vælge den lidt dyrere Super AMOLED Plus display type, som man blandt andet finder i en Samsung Galaxy S2. Plus-udgaven er lidt mere lys-stærk, mere energibesparende og så har det et højere antal sub-pixels, hvilket kan give et bedre billede. Forskellen mellem de to typer er efter min ydmyge opfattelse ret lille, men hvis man er lidt kræsen med skærmens detaljer, så kan man godt se forskel.