Test: OCZ Synapse CACHE 64GB ssd

Solid state disk d.  06. december. 2011, skrevet af Polarfar 11 Kommentarer.  Vist: 20666 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1061,00
Produkt udlånt af: OCZ
DK distributør: Techdata

Bag om SSD

 

 

Vi skal starte med at hitte hoved og hale i hvad det egentlig er for en størrelse sådan en SSD, for der er nemlig en verden til forskel på en HDD og en SSD.

Faktisk er de eneste lighedpunkter på en HDD og en SSD at de begge lagrer data, kan bruge de samme interfaces og at de har samme standardiserede størrelser.

Hvor en HDD bruger roterende magnetiske plader og et mekanisk læse/skrive-hoved, så har en SSD slet ingen bevægelige dele og er derfor meget mere modstandsdygtig og i det heletaget mindre latent for fejl. En HDD er faktisk bygget op efter de samme grundprincipper som et floppydrev med en diskette i - dette design er så blevet optimeret og genopfundet en helt masse gange, førend vi er nået dertil hvor HDD teknologien er idag. Men vi kan altså hurtigt blive enige om at idéen ikke ligefrem er helt ny.

Her er det så at man kunne foranlediges til at tro SSD så bygger på noget helt nyt - det gør den bare ikke.

En SSD er bygget op af hukommelseschip, der er forbundet parallelt, og disse chips er i bund og grund ikke meget anderledes end de RAM der har været en fast komponent i computere i endnu længere tid end HDD har været det.

SSD er dog stadig i sin spæde barndom, og derfor er det også rigtigt spændende at følge udviklingen netop nu, da det mere er menneskelig opfindsomhed og nye idéer, end det er fabrikationsstørrelse på selve chipsene der er en afgørende faktor. Så selv om teknologien faktisk har været ved hånden i mange år, så har de kloge hoveder ikke fået lov at udvikle ret mange nye idéer, simpelthen fordi der ikke har været penge i det pga. produktionsomkostningerne, hvilket ultimativt betyder for høje priser. Hvis priserne er så høje at ingen køber, er der ikke noget marked, er der ikke noget marked er der ingen penge der skifter hænder. Derfor har ingen for alvor brugt tid og energi på teknologien før idag.

 

 

 

Men nu er det heller ikke fordi de chips der sider i en SSD er helt "almindelige" som dem er sidder i en computer. Der findes to forskellige typer hukommelseschips: Volatil og non-volatil. Almindelige RAM er volatil, hvilket betyder at data kun kan lagres så længe der er strøm på. Fjernes strømtilførslen (slukker computeren), så forsvinder al data med det samme og kan aldrig genskabes. Man kan næsten sige de formaterer sig selv hver gang strømmen bliver afbrudt.

 

Den anden type - som er den der findes i SSD - er non-volatil, hvilket vil sige at data lagres i chippen, selvom der ikke er tilført strøm. Der findes rigtig mange forskellige typer af både volatil og non-volatil RAM, og dem der findes i en SSD hedder helt præcist NAND flash RAM.

NAND refererer til måden data lagres i chippen på, og i denne verden gælder det om at klemme så meget data som overhovedet muligt, ned på mindst mulig fysisk plads. Der hvor revolutionerne sker, er enten når selve fabrikations-størrelsen for chippen kan gøres mindre, eller når der findes en nyere og bedre måde at gemme data i chippen på. Vi kan sammenligne det med de forskellige måder at komprimere billede- og musik-filer på. Hvor .wav og .bmp kan komprimeres til .mp3 og .jpeg, kan en datachip også være "komprimeret" på forskellige måder - her kan der bare ikke indgåes nogen former for kompromis, ligesom med f.eks .mp3 og .jpeg.

 

Helt ned på celle-niveau..

En celle i en NAND flash SSD er enten bygget som 1-bit (SLC) eller som 2-bit (MLC). Rent fysisk er de lige store, men MLC kan indeholde dobbelt så meget data. SLC har dog den fordel, at det tager kortere tid at "læse" indholdet af cellen, da hver celle kun indeholder 1-bit data, hvor en MLC indeholder 2-bit data. Dette er fordi fremgangsmåden for at "læse" indholdet, foregår ved at man tilfører en spænding og venter på svar, er cellen tom, forøges spændingen hvilket gør den næse celle bliver spurgt og så fremdeles.

 

 

Altså skal en MLC-celle chekkes med 4 forskellige spændingsniveauer, hvor en SLC kan nøjes med to.

Inde i en SSD sidder der ikke kun MLC el. SLC chips. Der er en anden meget vigtig komponentet, og det er controlleren, Controlleren er den der "styrer" al data der skal frem og tilbage, og en controller der skal håndtere MLC har op til 3x mere at lave end en controller der skal håndtere SLC. Derfor er netop denne komponent meget vigtig, specielt i MLC-baserede diske, hvor den kan ha' en afgørende indflydelse på ydelsen.

 

 

Den mindste håndterlige mængde af data på en SSD er 4 kilobytes, det er intet mindre end 32.768 bits. Det vil sige at computeren arbejder med mindst 32.768 bits ad gangen på en SSD. Det lyder måske som rigtig, rigtig meget, men det synes du måske ikke når du får det store perspektiv.

4 kilobytes hedder også en "page", og disse er igen grupperet i blokke. En blok indeholder 128 pages hvilket er 512 kilobytes eller 4.194.304 bits.

Når man har 1024 blokke kaldes det et "plane", der indeholder 512 megabyte eller 4.294.967.296 bits

512 megabyte er som regel størrelsen på hver enkelt chip der sidder i en SSD, men synet kan bedrage, for en enkelt chip kan faktisk indeholde helt op til 4 lag i ét (dvs. 2048 megabye (2 GB) pr. enkelt-chip).

 

Videre til SSD i praksis...

Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-12-2011 09:58:46
Svar/Indlæg:
3671/66
I artiklen kan jeg ikke finde noget om, hvilken controller der bliver benyttet. Jeg kunne sikkert Google det, men altså ..
Primært et spørgsmål om pålidelighed, opførsel osv.

Ellers den hidtil bedste SSDcache-løsning jeg har set. Jeg er lidt imponeret.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
06-12-2011 10:35:03
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1
Det blev vi også! - SandForce® 2281


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af The Boss d. 06-12-2011 10:36:02.


MSI
 
Newbie
Tilføjet:
06-12-2011 11:13:49
Svar/Indlæg:
134/14
Jeg synes man med ATTO-målingen er nemt sluppet om beskrivelsen med, at Synapse slår en Solid 3 - man kan jo netop ikke se en standalone Solid 3 sat op mod den.


Reno
 
Overclocker
Tilføjet:
06-12-2011 11:38:06
Svar/Indlæg:
256/15
Jeg er imponeret! mildest talt 😲

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Reno d. 06-12-2011 11:38:22.


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
06-12-2011 14:38:29
Svar/Indlæg:
2309/846
#3 målingen er jo som sådan ikke et spørgsmål om en Synapse slår en Solid 3, for det gør den nok ikke hvis du sætter dem op mod hinanden SSD mod SSD. Men det er jo lige præcis heller ikke meningen at man skal.

Jeg har kun taget ATTO med for at vise hvad forskellen er på en Z68 SSD cache løsning hvor man bruger chipsettet og Intel RST driveren, og så den løsning jeg har brugt her med en oldsag af en SATA-150 harddisk og en Synapse SSD + Dataplex softwaren.


MSI
 
Newbie
Tilføjet:
06-12-2011 16:20:07
Svar/Indlæg:
134/14
#5 - så er jeg bare uenig med dig i formuleringen nederst i testafsnittet, hvor der intet står om Dataplex sammenlignet med IRST..


tvixen
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2011 13:43:51
Svar/Indlæg:
33/0
Fed test,tænker på min gamle server ...

Vil denne disk kunne bruges med et gammelt motherboard (SATA 150 el SATA 300) med nogenlunde performance, eller vil slet ikke kunne lade sig gøre pga interfacet.

Mobo: P5Q Deluxe med P45 chipset


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tvixen d. 07-12-2011 13:51:03.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-12-2011 15:22:49
Svar/Indlæg:
3671/66

Fed test,tænker på min gamle server ...

Vil denne disk kunne bruges med et gammelt motherboard (SATA 150 el SATA 300) med nogenlunde performance, eller vil slet ikke kunne lade sig gøre pga interfacet.

Mobo: P5Q Deluxe med P45 chipset

tvixen skrev d. 07-12-2011 13:43:51


Sagtens. Den vil dog kun køre SATA2 hastigheder, dvs. under 300MB/s.


ReXuZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2011 12:09:51
Svar/Indlæg:
92/29
Du vil ikke kunne bruge Z68 kortet funktion til at cache.

Så nu du vil ikke opnå den samme yddelse som i testen. Så er en "rigtig" SSD nok noget bedre og koster det samme. Jeg forstår ikke, hvorfor man skulle vælge denne løsning kontra en rigtig SSD på f.eks. 120gb som system/spil disk. Så har man lagerplads på en 2tb ved siden af.. Måske nogen kan forklare mig det? Har nemlig et Z68 bundkort, men overvejer mere en normal SSD på 120gb.


Beach
 
Superbruger
Tilføjet:
31-01-2012 03:14:18
Svar/Indlæg:
112/15
Er nok lidt fatsvag her, men skal lige have den her på plads:
Hvis jeg kaster omtalte SSD mod eks. en 1Tb disk der er partitoneret op i OS inkl. programmer på 200Gb og lager på resten (800Gb) hvordan spiller det her fine Dataplex program så ind?

Kunne jo være fint at programmet "kun" kigger på min paritinion med OS og dropper alt arbejde med lageret.

Hvis det også begynder at tænke i den næste paritinion så vil det vel sætte min hastighed ned med flere lysår når jeg bruger den plads til TV-optagelser på en HTPC som bruger dette leger flittigt eller???

//Beach


QuadCore
 
Overclocker
Tilføjet:
20-04-2012 16:27:52
Svar/Indlæg:
58/15
Hmm jeg har en SSD i mit system, men vil det gøre oplevelsen endnu hurtigere med sådan en fætter? Eller vil det bare være spild?

Har også overvejet endnu en disk så jeg kan køre raid, men denne disk ville jo i princippet også gøre søge tiden hurtigere på mit datadrev.