40 år med mikroprocessorer

HT Exclusive d.  15. november. 2011, skrevet af Polarfar 13 Kommentarer.  Vist: 10774 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Udviklingen fortsætter


Med introduktionen af IBM's hjemmecomputer gik en udvikling i gang, som stadig foregår, og som til stadighed har presset teknologien bag mikroprocessorer til det yderste. Lad os ikke glemme at der sidder intelligente kredsløb i stort set alle vores husholdningsapparater. Lige fra timeren på mikroovnen og kaffemaskinen, til vores TV med indbygget internet og optagemulighed via USB. Alt sammen kun muligt fordi man til stadighed har kunne presse flere og flere transistorer ned på mindre og mindre plads.



Bundkort fra en i286, der var kraftig nok til et grafisk Windows interface, årgang 1982.
 

Men det har siden IBM's 5150 været PC'en der har drevet udviklingen. Større og kraftigere CPU'er fulgte i kølvandet på 8088, og produktionsteknikken er blevet mere og mere sofistikeret i takt med at man har nået ned i tocifrede nanometer for de enkelte transistorer. Hvis man skulle bygge en moderne 2. Gen. Intel Core CPU med den oprindelige 10µm produktionsteknik, så ville den fylde 21 kvadratmeter ( 7x3 meter ), og prisen ville være ubetalelig.


Udviklingen har indtil videre fulgt den berømte Moores lov, der siger at antallet af transistorer man kan placere på et givent areal vil fordobles hvert andet år. Således er transistor størrelsen siden 4004 formindsket 5000 gange, strømforbruget er 5000 gange mindre, og prisen per transistor er faldet med en faktor 50.000. Der kan ligge 6 millioner 22nm transistorer på punktummet efter denne sætning. Det forplanter sig stille og roligt ned i andre grene af elktronikken, og stort set alle typer kredsløb nyder godt af udviklingen hen imod mindre strømforbrug, varmeafledning og ikke mindst mindre pris.




 

Antallet af aktive transistorer der er i omløb er 20 doblet på kun 10 år, og man regner med yderligere en 200 dobling de næste 10 år. Det er voldsomt at tænke på at vi faktisk kun har set begyndelsen. Tænk over hvor mange dagligdags ting der baserer sig på mikroprocessorer. Mejetærskeren på marken er GPS styret, og kan selv nøjagtigt beregne hvornår den skal tømmes for korn, have brændstof på og til service, og ham der sidder og overvåger maskinen har garanteret en eller anden form for MP3 afspiller i lommen. Vores huse er spækket med underholdnings elektronik, vores biler er efterhånden små mobile computere, der igen styres gennem trafikken af andre intelligente systemer til trafiklys, infotavler o. lign. og man kunne blive ved.



Sandy Bridge - næsten en milliard transistorer på 32nm i en enkelt cpu, årgang 2011

 

Fremtiden er for længst over os, og vi kommer til at se en udvikling inden for håndholdte enheder, telefoner, tablet PC'er og computere i det hele taget, som vi kun kunne drømme om for 5 år siden. Altsammen drevet af mikroprocessorer, og alt sammen et resultat af den udvikling Intel satte i gang i 1971 med en processor lavet til en simpel regnemaskine.

 

mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-11-2011 13:55:39
Svar/Indlæg:
4217/223
jeg forstår stadig ikke de her billeder

Har ingen anelse om hvad jeg kigger på :no:

lækker artikel forresten 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af mfcods d. 15-11-2011 13:56:37.


Morpheus@HOOD
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-11-2011 14:09:36
Svar/Indlæg:
637/63
#1

Det er inddelingen af en processor chip og dens logiske enheder.

Du kan sammenligne det med ruminddeling af et hus. Du har køkken (Memory Controler), stue (Processor Graphics), badeværelse (Shared L3 Cache) smat 4 værelser (Core). 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Morpheus@HOOD d. 15-11-2011 14:10:14.


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-11-2011 15:54:19
Svar/Indlæg:
1814/48
@1 Det er et forsøg på at præsentere en af de nyere processor arkitekturer, Sandy Bridge, på en meget forenklet måde. Som du kan se på den nøgne udgave herunder er der en del mere at blive forvirret over.



Processor Graphics, er den integrerede grafik
Core, dækker over hver enkelt CPU kerne
L3 Shared Cashe, er den fælles hukommelse der gør at de forskellige CPU kerner kan arbejde sammen. Grunden til at det er L3 hukommelse er at hver CPU kerne har sin egen L1 og L2 hukommelse(L står for level/niveau)
System agent & Memory controller, dækker over alle de ting der skal til for at Processoren kan tale sammen med resten af din PCs komponenter.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Kasseren d. 15-11-2011 15:57:27.


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
15-11-2011 19:38:52
Svar/Indlæg:
440/3
...og året efter kom den udvidede 8088 chip med udvidet 8 bit databus...

Den var faktisk ikke udvidet, men halveret ift. 8086 for at gøre den billigere. Ellers god læsning. 🙂


mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-11-2011 22:46:33
Svar/Indlæg:
4217/223
#2 den er jeg med på. 🙂 Men hvad jeg reelt kigger på, er jeg stadig ikke med på. :no:
Jeg ser på et rektangel med mange farve mønstre i, og ved ikke hvad det er. 😐

Det er ca det samme når der vises billeder fra f.eks. cebit messen, og intel/amd så har en stor cirkel plade med ca. samme farve mønster i, hvor de så siger at det er deres nye cpu. Men den er så lige 4x større end en cpu


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
15-11-2011 22:57:57
Svar/Indlæg:
440/3
#5
Den cirkelformede plade, du nævner, er en såkaldt wafer. Hver enkelt lille firkant er en CPU-kerne. Disse bliver skåret ud og testet, og typisk vil der være nogle defekte kerner på hver wafer. Antallet af korrekt fungerende kerner bestemmer wafer'ens såkaldte yield. Generelt set er højere gennemsnits-yield lig lavere pris.


laerling
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-11-2011 23:55:48
Svar/Indlæg:
922/13
fed artikel, tak for info ❤


Salty
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-11-2011 20:00:38
Svar/Indlæg:
330/33
Lol, bundkortet på side 2 fra 1982.. Her startede Octo-Core sgu da allerede - 8 processorer alligevel 🤣



Anonym2021815192642
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-11-2011 20:57:02
Svar/Indlæg:
2418/151
bite my shiny 8 bit ass hæ hæ


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
17-11-2011 21:19:41
Svar/Indlæg:
2309/846
#8 en 286'er er firkantet. De otte aflange chips med den gyldne klump midtfor er 8087 Co-Processorer. Bundkortet er et industrikort, så det er nok et specielt co-processor kort der skal arbejde sammen med et helt rack af bundkort.


mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-11-2011 01:03:03
Svar/Indlæg:
4217/223
#6 tak for info, nu skal jeg bare ha læst om det på wiki 🙂


Ra66it
 
Nørd
Tilføjet:
21-11-2011 12:38:33
Svar/Indlæg:
113/21
Hvor mange transistorer kan der være på punktummet, hvis jeg nu læser med stor skriftstørrelse?

Bare en tanke 😉


TJUMX
 
Newbie
Tilføjet:
27-11-2011 08:57:32
Svar/Indlæg:
1/0
det er en meget fin arktikel om mikroprocessorer.
men for mig begyndte det med, Zusa i 1941 og med Z3
så computeren er 70år gammel. læs mere her
http://da.wikipedia.org/wiki/Z...