Test: OCZ ARC 100 SSD

Solid state disk d.  18. september. 2014, skrevet af Polarfar 1 Kommentarer.  Vist: 8816 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 958,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Introduktion
 

OCZ har kæmpet en brav kamp for at markere sig på SSD markedet, og med Toshibas overtagelse af firmaet sidste år lader det til at det nu går fremad. OCZ overtog Indilinx for år tilbage og fik dermed adgang til egne controller chips. Toshiba er en af verdens førende producenter af flashram, så der burde være basis for at udfordre Samsung, Kingston og alle de andre. Barefoot 3 controlleren har vist sig som en værdig modstander, og sammen med den nyeste 64 GBit flashram med navnet A19 introducerer OCZ nu en serie SSD'er der skal ramme den almindelige forbruger med fornem ydelse, høj stabilitet og et unikt garantisystem.

ARC100, som serien hedder, lover hastigheder på 480/430 MB/s og IOPS tal op mod 80.000 for 240 GB versionen. Selv om det umiddelbart lyder som en nedgradering ift Vertex 450 og 460 modellerne, så skulle ARC100 være i stand til at holde dampen oppe uanset om det er komprimerede eller ukomprimerede data der behandles. Der er ifølge OCZ heller ikke nogen nedgang i ydelsen, selv om SSD'en er 90 % fuld. De fleste SSD'er vil have en forringelse af ydelsen når hele SSD'en har været overskrevet 2 gange, men det lider ACR100 ikke af.


Med ARC100 serien indfører OCZ en garantiservice de kalder Shield Plus Warranty. Det betyder, at uanset om du er den oprindelige køber af produktet eller ej og måske ikke har en kvittering fra en forhandler med dit navn på, så skal du i tilfælde af nedbrud blot kontakte OCZ og angive serienummeret på SSD'en for at få en ny. OCZ sender simpelthen en ny ARC100 SSD til dig, sammen med en returkuvert til den defekte. Denne garanti løber i 3 år.

Det skal gøre det mere attraktivt for harddiskbrugere at skifte til SSD, og så er det samtidig en forbedring af hele garanti ideen. Det nytter jo ikke at en producent lover 5-10 års garanti, hvis du bliver mødt med høje forsendelsesomkostninger til udlandet og krav om dokumentation hvis du skal benytte dig af den.

 

VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-09-2014 15:38:23
Svar/Indlæg:
331/7
Virker som en pålidelige fætter med god garanti, om end den ikke er den hurtigste på markedet, så kunne jeg godt overveje at erhverve mig den alligevel.