Test: CeBIT 2009 dag 4 *opdateret*

Messer d.  06. marts. 2009, skrevet af Mads321 9 Kommentarer.  Vist: 12770 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Highpoint
DK distributør: Highpoint

Lian Li

 Turen røg forbi Lian Li, hvor vi så på et par fede kabinetter. Bl.a. dette voldfede remake af det nu aldrende PC-50. Personligt, så har jeg (NoNig) altid været en sucker for Lian Li og deres "Alu-all-the-way" designs. Sammenligner man med eksempelvis Chieftech, så har Chieftech alle de smarte løsninger. Men desværre, så kan deres kabinetter (synes jeg) godt have et lidt billigt udseende. Der er skarpe kanter, en lille kedelig finish, men generelt, så er deres kabinetter gennemtænkte og har som regel enormt gode løsninger.

Lian Li, derimod, har bare "det der". Modsat ThermalTake Xaser (eller hva' dælen det nu hed, I ved. Det der "konfi-kabinettet" med det store X foran), så vælger Lian Li at holde tingene simpelt. Alle kanter er bøjet rundt eller slebet ned, så man reelt set ikke rigtigt kan skære sig. Det eneste der måske kan være et problem er, at deres kabinetter har en tendens til at "rasle". Så de er derfor ofte meget følsomme over for vibrationer der forplanter sig, og får hele kabinettet til at lyde som en videoafspiller der skal på afvænning. Anyways.

Lian Li har et par enkelte kabinetter jeg ville kalde for "konfi-kabinetter". Det ene er ovenstående PC-50, og det andet er deres Armor Suit kabinet. Dog vil jeg gerne have lov til at tilføje, at netop dé to, er nogle af de få "blingbling"-løsninger jeg rent faktisk bryder mig om. Men det er nok mere fordi, at hele stilen er så f*cking gennemført. PC-50'eren ovenover, er udført i sort og rødt alu. Det ser SÅ fedt ud, og med røde katoder, så var jeg da lige ved at lave en lille plet i underbuksen. Sidevinduet afslører samarbejdspartneren, der står bag "Radeon" og "Crossfire", og så er resten vist til at gætte.

Det med de raslende kabinetter har Lian Li tænkt en del over, hvilket især gav udslag i ovenstående billede. En simpelt harddiskskuffe (som vi kender dem), men blot med antivibrationsbeslag. Så til jer der har Raptor-diske, I kan blot købe et Lian Li næste gang.

Skrueløs montage af udvidelseskortene. Vi fik at vide, at dette kabinet var et koncept/work-in-progress, og det nok ikke var den endelige version. Selve beslagende er kraftigt udført, og man har bibeholdt muligheden for at "screw yourself". Strømforsyningen kan ligeledes monteres uden skruer, og i bunden sidder en masse bøjler til kabelføring. Smukt.

Numseskud af kabinettet. Her kan man rigtigt se, at det ikke blot er en katodekatalyseret optisk illusion. Alu'en er rent faktisk rød.

Her kan man se bøjlerne i bunden til kabelføring. Man kan også lige ane gitteret i fronten. I stedet for at have en enkelt 120 mm blæser, eller sågar 2x 80 mm, har man valgt at lade hele fronten stå åben for optimal airflow. Det står dig derfor fuldstændig frit for, at vælge hvilken køling (om nogen) du vil have i kabinettet.

Endnu et remake. Denne gang er det PC-70'eret der har fået den helt store tur. Netop dette kabinet er særligt interessant. Lian Li har valgt at fóre indersiden med lyddæmpende måtter. Atter en gang viser Lian Li, hvorfor man bør smide kr. 2.000,- efter et kabinet. Kald mig bare fanboi... sorry.

Ved siden af PC-70'eret, stod dette PC-71. Dette kabinet var udstyret med en "intelligent" harddisk-bay, hvortil der var koblet en controller (nederste del af de to displays). Op til otte harddiske er der plads til...

- Disse kan styres (tændes og slukkes) vha. denne 5.25" controller. Du kan frit vælge hvordan og hvorledes. Har du fire diske i RAID, kan du slukke de fire, og netop kun de fire. Dvs. du sparer strøm (så meget som man nu kan spare ved den slags) og ikke mindst slider du mindre på diskene. Et godt eksempel kunne være en smart backup, hvor du lige tænder for diskene, tager din backup, og slukker for dem igen. Du kan, som sagt, slukke for harddiskene i grupper, men ligeledes individuelt. Du kan selv vælge hvordan grupperne skal sammensættes. Dvs. du er ikke tvunget til, at du skal slukke 1, 2, 4 eller 8 (?!) harddiske ad gangen, men om det skal være harddiskene 1, 3, 5 og 8 - sat sammen i et RAID10. Ganske finurlig løsning, med en meget smal anvendelse. Men, som med så meget andet på sådan en messe, så er den der og den lader til at have en vis brugbarhed.

Min første tanke var "Nakatomi" - jeg ved ikke rigtigt hvorfor.

Fyren til venstre trak os igennem hvad der virkede som en meget velindøvet introtur der endte ved denne hylde. Ovenpå kabinettet, kan man ane en lille boks af en art. Det er faktisk et fuldt ud funktionsdygtigt mini-ITX kabinet med plads til et 5.25" optisk drev, full-size ATX strømforsyning. Et bundkort og udvidelseskort. Med andre ord: Du kan lave den sejeste lille gamingcomputer, med et LGA775 mini-ITX board, en Core 2 Duo og et PCI-e 16x grafikkort. Ganske sjovt og en anelse nuttet.

Det kabinet han viste os, havde en fin finish, men virkede ikke rigtigt til at være samlet så godt. Der er var nogle hjørner som gabte en anelse, hvilket ødelagde helhedsindtrykket. Men idéen er ganske god, problemet er blot, at en tilsvarende Shuttle XPC nok ville rende op i det samme (prismæssigt) og have en langt bedre opgraderingsmulighed. Men, til gengæld, så stod der et kabinet lige ved siden af, som lignede en miniudgave af det der står på bordet dér. Det viste sig til gengæld at være et harddiskkabinet med plads til 4 harddiske der kunne parres i RAID0, 1, 5, 6 og 10. Den kunne kobles til hvad som helst vha. USB, e-SATA eller Firewire.

Med de to på bordet, kunne man have sig en fin lille workstation der kunne klare moderat gaming *host* Geforce 9400M *host*.

anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-03-2009 21:04:06
Svar/Indlæg:
5891/423
Det ser fandme galt ud:



Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
06-03-2009 23:10:27
Svar/Indlæg:
2127/11
Spændende ting i render på dernede guys. Jeg var især vild med (navn)'s reportage fra (navn) 😉


rene0399
 
Superbruger
Tilføjet:
07-03-2009 11:06:46
Svar/Indlæg:
217/32
det som CoolIT laver kunne godt gå hen og blive spændende. Jeg kom selv forbi standen sidst på dagen, hvor alle gutterne sad med en pils i hånden og bare ikke gad med den dag 🙂 Jeg fik dog en kort gennemgang af deres vandkølingsprodukt, som ifølge dem kan fjerne op til 150-165W og deres nye produkt, som er vandkølet peltier element, skulle kunne fjerne 250W. Det er dog ikke kommet på markedet endnu, men det vil komme i nærmeste fremtid, med tilhørende software så det kan kontrolleres fra windows..


Mino
 
Overclocker
Tilføjet:
07-03-2009 18:40:39
Svar/Indlæg:
278/73
Vil lige sige at med hensyn til film, har der desværre været nogle problemer med vores FTP, hvilket har gjort at det ikke har været muligt at uploade film direkte nede fra CeBIT. Men vi har en masse video optagelser med hjem, og indenfor den nærmeste fremtid, vil disse klip blive lavet til en lille CeBIT film, som vil være at finde her på siden, så snart den er blevet redigeret og lagt op.

Der vil være nogle optagelser fra standene, samt nogle klip fra diverse afterparties, så der skulle være god mulighed for at se nogle fede produkter og crew på slap line 😉

NoNig og jeg har også lavet nogle interviews, hvor der er blevet spurgt lidt ind til fremtidige forventninger og nye produkter fra Corsair, Asus, Plantronics og Kaspersky. Disse vil komme op individuelt.


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
07-03-2009 19:35:25
Svar/Indlæg:
440/3
Total mangel på booth babes her på 4.-dagen! 😕


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
07-03-2009 21:08:45
Svar/Indlæg:
818/58
....kommer kommer ! 😛


blackdark114
 
Superbruger
Tilføjet:
07-03-2009 21:48:47
Svar/Indlæg:
212/3
hvornår regner i mde den bliver opdateret?


Notika
 
Superbruger
Tilføjet:
08-03-2009 00:13:03
Svar/Indlæg:
649/37
Jeg skal da helt klart erhverve mig det Chieftec kabinet som I kalder for HM-04 🙂
Det er da super gejlet lige at kunne skifte harddisken ud med en af vennernes 😀
Så slipper man for alt det rod med DVD'er og Bluray Discs 😛


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-03-2009 17:26:19
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #2

He he. Det er selvfølgelig en fejl at netop dén del er kommet med. Jeg var i tvivl om stavemåden og skrev derfor "(navn)" så jeg liiige kunne rette det senere. Det nåede jeg så ikke.

Problemet ligger lidt i, at crew har arbejdet så asynkront, at vi faktisk kun så hinanden om morgenen og aftenen. Det øjeblik vi ramte området, gik vi hver til sit, og mødtes nærmest først på Hostel om aftenen og så senere spise aftensmad.

-> #7

Når de første tømmermænd har lagt sig, og billederne samt data fra flashcards er blevet smidt ind på computeren.

-> Alle

I skal glæde jer til videodelen. Jeg er overbevist om, at Mino nok skal få klippet nogle fede videoer sammen til jer 🙂