Er det her et HD 7900?

Grafikkort, AMD/ATI d.  08. december. 2011, skrevet af Tha_noob :) 19 Kommentarer.  Vist: 2450 gange.

Er det her et HD 7900?

Her på den seneste tid har vi haft rigtig meget snak omkring AMD´s nye HD 7000 serie - og her kommer endnu mere! Nej vi er ikke betalt af AMD eller andre for at skrive det, men det er en af de hotteste emner inden for hardware verden. Nu skulle der være billeder ude af det noget der meget vel kunne være et af de nye kort og det ser rigtig spændende ud. For at droppe snakken og komme til sagen, så er billedet her:

Billedet er fundet her og er taget af en der siges at være fra Bulgarien, om det er fiktivt eller ej, vides ikke, men billedet er også det mest interessante. For at tale lidt om billedet, så kan man se to røde, temmelig lange, grafikkort, som er forbundet via en CrossFire bro hvilket understreger at vi har med AMD at gøre, bare i tilfælde af at nVidia fik lyst itl nye farver :-P Men for at lade os kigge på billedet, som man kan se så er det markeret 11 grønne felter, som er RAM chips, hvilket TechPowerUp mener er et tegn på at det er med en 384bit memorybus, og det er faktisk længe siden at de har brugt noget af den størrelse, men hvad det lige præcis er et tegn på, vides endnu ikke - men det kunne indikere at den nye GNC arkitektur skal bruge ret meget båndbredde. Men de 11 (måske 12 som bliver forslået inde på Techpowerup) siger ikke noget om hvor meget RAM der er på kortet. Men for at kigge lidt mere på billedet, så kan vi håbe på at det er deres reference design - noget meget tæt på - som bliver vist her, og det er en god ting hvis de skal blive udgivet omkring januar, februar 2012.

 

Man kan se at de er temmelig lange, det er som sådan ingen overraskelse at de er lange, men dem der vil jeg skyde til 30cm+ selvom det kan være svært at vurdere - hvis nogle af jer kan se hvilket kabinet det er, og mener at de har et temmelig præcist og kvalificeret gæt, så skriv det i kommentar. Men nede for enden af de velvoksne kort, så kan man se at der er på det øverste kort er tilsluttet 2x6 mens der på det nederste er tilsluttet 1x8 og 1x6. Dog kan man se at der på begge kort er lavet så det er muligt at tilslutte 2x8, det har printet i hvert fald, og det kunne godt tyde på at strømforburget ikke er helt beskedent, men muligvis kan de tillade sig det, hvis deres nye kølere virker rigtig godt. Dog er det lidt underligt hvorfor kortene har forskellige strømstik selvom det umiddelbart ser ud til at de har samme PCB. Nu til det jeg personligt synes er allermest interessant, og det er ikke noget jeg har hørt noget som helst om andre steder. Det er at hvis du kigger lige ved siden af CrossFire tappen i venstre side af kortet, så vil du måske bemærke at der sidder noget der er lidt lysere og på printet kan du svagt skimte to tal. 1 og 2. Det er dual BIOS, ellers har jeg absolut ingen idé om hvad det ellers kunne være. Det er underligt at de har valgt det, men det er selvfølgelig en god sikkerhed at have, dog må man formode at de har sørget for at de ikke kan unlockes. Hvis I skulle se noget som der er overset, så skriv det gerne som en kommentar, indtil videre kan vi kun vente spændt og se hvad det bringer os. Dog er det uvist om det er GDDR5 eller XDR2 selvom AMD faktisk har bekræftet at det er. Men man må formode at det er XDR2.

Update: Notika #5 mente at det bundkort på billede er et Asus Crosshair Formula V og det har han helt ret i. Du kan se det ved at sammenligne det inde på Asus' hjemmeside. Med den viden er det muligt at de er kortere, men det er svært at sige fra den vinkel billede er taget fra. Tak for tippet :yes:

Kilde: Beyond3D via TechPowerUp

Morpheus@HOOD
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2011 21:52:44
Svar/Indlæg:
637/63
God nyhed!
Men kunne du ikke dele teksten lidt op i afsnit (delt af mellemrum), man går død i den lange sammenhængende smøre. :yes:


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2011 21:59:31
Svar/Indlæg:
3854/175
#1 Du mener
Noget i stil med det her?
Og tak for noget kritik der kan bruges til noget :yes:


shoutcaster
 
Superbruger
Tilføjet:
08-12-2011 22:02:13
Svar/Indlæg:
347/20
hvis den her graf er rigtig så er det da et hæftigt kort o.o





kilde: http://forums.overclockers.co....


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2011 22:06:05
Svar/Indlæg:
3854/175
#3 holy mother... Ja hvis de er sande, så er det godt nok et kort med spark i 😲
I metro smadre det jo dualGPU kort...


Notika
 
Superbruger
Tilføjet:
08-12-2011 22:27:08
Svar/Indlæg:
649/37
Bundkortet ligner et ASUS Crosshair V, som er ca. 24,5 cm bredt.
Dermed vil jeg sige at kortene IKKE er 30cm+, men nok nærmere 25-26cm 🤡

Men det bliver spændende at se om det i virkeligheden er et HD7900 grafikkort, der er tale om 😉


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2011 22:27:29
Svar/Indlæg:
3671/66
"Dog er det uvist om det er GDDR5 eller XDR2 selvom AMD faktisk har bekræftet at det er. Men man må formode at det er XDR2."
- Makes no sense whatsoever .. Har AMD ikke bekræftet, at det er GDDR5 der vil komme i brug ?


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2011 22:36:03
Svar/Indlæg:
3854/175
#6 Det har du helt ret i.. altså at det ingen mening giver 😳
men skal lige finde et link

http://hwt.dk/Nyhed/21879/Endn...

tjek evt. kilder på den.. Der skulle det være confirmed at det bliver med XDR2 selvom det også har været rygtet med alm. GDDR5

#5 Ingen tvivl om at det er et AMD asus med den køler profil og blæser man kan se, men lige hvilket det er lidt svært.. kigger lige hos asus
Du har ret, det er et Crosshair. Det kan man se ved at sammenligne på asus' hjemmeside


Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Tha_noob :) d. 08-12-2011 22:40:01.


Xtream_metro
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2011 11:11:57
Svar/Indlæg:
252/18
Er det kun mig der syns at der på det øverste kort ser ud som om at der anvende 8 pins i den første i form af et 6+2 med sort kabel ?


M.Thomsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2011 11:21:28
Svar/Indlæg:
4112/52
#8 Nej, jeg syn's også at det øverste har 6+8 PCI-stik.
Faktisk ligner det at begge kort har 6+8,. men at det ene har 6+8 mens det andet har 8+6.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2011 15:27:24
Svar/Indlæg:
3854/175
#8+9 det er ret svært at se hvordan strømmen er konfigureret på de forskellige kort.

Dog vil jeg faktisk også mene at #9 har ret. Det ser udmiddelbart ud til at det øverste kort køre med 6+8 mens det nederste kører med 8+6 (eller 8+8)


Labze
 
Overclocker
Tilføjet:
09-12-2011 16:05:11
Svar/Indlæg:
164/24
#7 AMD har officielt afkræftet rygtet angående XDR2, det bliver GDDR5 der bliver benyttet


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2011 16:08:09
Svar/Indlæg:
3854/175
#11 Forvirring ftw...
Her den anden dag bekræftet de ellers at det ville blive XDR2.. Må hellere passe på at NoNig ikke kommer efter mig for at have tændt et falsk håb i ham 😀 😀 😛


Funcky
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2011 16:19:15
Svar/Indlæg:
645/33
#3
mærkelig benchmark. hvem tester i BC2 nu om stunder når BF3 er ude?

men bliver da spændende at se om der skal byttes ud med ens 6970 => 7970.


Sølling
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2011 23:19:33
Svar/Indlæg:
294/44
#13..

måske en skrivefejl eller en fake test.. så vidt jeg husker kræver bf2 ikke halvt så meget som crysis 2 og med de indstillinger de hævder at bruge virker det bare mere mærkeligt.

hvis det er bf 3 derimod virker det meget fornuftigt.. jeg kører 50 fps med mit ene 580gtx så en fordobling (ca ) i ydelse ved et 590 GTX virker meget naturligt.. nu ved jeg ikke hvilket grej de har brugt til at teste med, men hos mig snakker vi en 2600k@4.5


#15
Reno
 
Overclocker
Tilføjet:
11-12-2011 12:29:31
Svar/Indlæg:
256/15
- Hey guys. Ift længden af kortet ud fra mine "komplicerede-beregninger" være lige omkring 28,5 cm - nok endda op til 30 cm, i og med at 2 stks. 6+6 er 3 cm brede 😲

(Frem med linealen!) 🤣

- Men jaeh det kunne godt nok lige de begge er med 6+8. Hvorfor er sådanne nogle billeder også altid så grynet? ^^


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-12-2011 13:04:32
Svar/Indlæg:
3854/175
#15 Et skod mobilkamera er mit bedste gæt 🙂

Og din længde kunne også være rimelig realistisk, eftersom at et 6950 i dag er omkring 26-27,5 cm
Men godt at se vi har nogle entusiaster imellem 🤣


noaim
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-12-2011 15:22:47
Svar/Indlæg:
2155/123
tror nu heller ikke helt på den test der :no:


Ra66it
 
Nørd
Tilføjet:
11-12-2011 17:17:18
Svar/Indlæg:
113/21
#17 Nej det er lidt svært at fatte, hvis det er sandt.
Men hvis vi taler XDR2 kunne det tænkes, at der er potentiale - ved dog ikke helt nok til at kunne sige det med fuld troværdighed 😕 Men ud over det er der, som man kan se af tråden, stor forvirring over om det er GDDR5 eller XDR2.

Men hvis det kan følge med dual-chip kortene overvejer jeg næsten at koste lidt igen bare fordi det er noget man bliver nødt til at eje 😀


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-12-2011 19:48:54
Svar/Indlæg:
8947/160
Så er det jo ligesom da 5850/5870 kom på markedet, de ydede også som de daværende dual gpu kort, og dermed ca dobbelt så hurtige som de bedste single gpu modeller. Og det kort er stadig helt med selv idag. Det eneste der er blevet lidt bedre er tesselation ydelsen, i rå styrke ligger de ca som 6870/6970 😉