AMD "fine wine" gamle grafikkort

Grafikkort d.  31. marts. 2020, skrevet af KleitusIV
Vist: 1001 gange.

KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
31-03-2020 12:11:37
Svar/Indlæg:
4295/306

Jeg læste lige en sjov test af gamle grafikkort i det nye DOOM spil:

https://www.techspot.com/artic...

 

Testen i sig selv er lidt skæv fordi Doom benytter sig af Vulcan, som er en API AMD har været stærk i siden starten, hvor nvidia først kom med senere på den.

Det er dog stadig sjovt at se hvor stor forskel der er på gamle grafikkort.

F.eks. 7970 vs 680 eller 290(x) vs 780Ti. 780Ti var toppen af poppen dengang og slog mod både 7970 og 290(x). I dag er Doom stort set uspilleligt på 780Ti mens de to andre rykker igennem med over dobbelt så høj ydelse.


Balanovic
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-03-2020 12:28:22
Svar/Indlæg:
654/36

Ej hvor gør det ondt at se den manglende driver support til de gamle grønne kort. 😲 Et GTX 950 og et GTX 780ti burde da slet ikke kunne sammenlignes! 

Glæder mig til at se 1080ti mod 1650 super om nogle år. 🤣



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
31-03-2020 13:16:55
Svar/Indlæg:
6368/477

Rimelig interessant konklusion der kan komme ud af det også. Hvis der nu var god support for alle de gamle kort havde vi set noget mindre E-waste, da man ville kunne bruge sine kort i længere tid, men det er producenterne selvfølgelig ikke helt interesseret i, da de så vil sælge mindre men skal bruge flere penge til deres software.

Dette er også en af grundene til at jeg stadig holder på mine R9 290 kort, med et højt overclock er det svært at skulle retfærdiggøre at bruge næsten 10K på 2x 5700 XT som jeg ville, der skal jo fuld vand på også.



NicklasAPJ
 
Skribent
Tilføjet:
31-03-2020 13:57:12
Svar/Indlæg:
1893/88

Ja, det er virkelig trist at se på :/ men må håber det kun er i det her spil at det er sådan....

#2 Havde de ikke fjernet CF Support på 5700 XT? 



KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
31-03-2020 15:17:41
Svar/Indlæg:
4295/306

Problemet er vel at den største konkurrent til nvidia de sidste mange mange år har været...nvidia selv. Så når de udgiver nye grafikkort så skal de konkurrere mod sig selv ved deres egne kunder. Så ligger der selvfølgelig en interesse i at få de gamle kort til at køre dårligt via enten manglende driver support eller bevidst forringelse i softwaren (ikke at jeg har noget belæg for at tro de gør noget bevidst i den stil).

AMD derimod har en interesse i at beholde så mange gamle kunder som muligt og bare nappe marked fra Nvidia, så for dem giver det rigtig fin mening at blive ved med at supportere gamle eksisterende kunder.



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
31-03-2020 15:57:00
Svar/Indlæg:
6368/477

#3

Den havde jeg slet ikke fanget, underlige dage hvor man kun kan køre med et grafikkort, men jeg er også ved at have flere problemer med nyere spil der ikke har særlig god understøttelse for 2 kort. Man skal åbenbart bruge DirectX 12's explicit mode, som sikkert ikke er understøttet ret mange steder.

 

#4

Jeg tror at du har ret i at Nvidia bare kigger fremad, men AMD har vel også interesse i at sælge til deres fanboys, det er nok derfor vi også ser alle de refreshes vi har set fra dem, netop for at få folk til at købe bare noget hos dem. AMD er stadig underdog her, og den status tror jeg de holder ved netop ved at have god understøttelse for selv gammel hardware, og det er sikkert det der får folk til at vælge AMD når de nu en gang gør, man er sikret god understøttelse i lang tid. Jeg tror ikke at det handler om at holde på kunder, men at give dem en sikkerhed når man køber nyt. De fleste vil jo have noget der kan holde længe, men alligevel opgraderer man relativt "tidligt".



Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-04-2020 09:25:47
Svar/Indlæg:
2897/83

Da dx12 blev lanceret, ville det blive muligt at bruge nvidia og AMD sammen i cf/SLI. 

Et par år senere, cf og SLI support er stort set ikke eksisterende.... 



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
01-04-2020 11:47:36
Svar/Indlæg:
6368/477

#6

Det er skam også fint nok, hvis der fandtes andre spil end Ashes of the Singularity der kunne bruge det 😎



MVJ
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
03-04-2020 16:44:15
Svar/Indlæg:
96/4

AMC gpuer har i mange år været gammel vin på nye flasker.

Og det har gavnet de gamle kort, da der kom nye driver opdateringer hver gang der kom et nyt (gammelt) kort