Hvornår var det Nvidia overtog GPU-tronen?

Grafikkort d.  22. november. 2018, skrevet af t-buch
Vist: 935 gange.

t-buch
 
Superbruger
Tilføjet:
22-11-2018 10:16:03
Svar/Indlæg:
87/9

Jeg har aldrig rigtig interesseret mig for grafikkort - men I og med at samler en del PCer for andre også, har jeg dog fuldt minimalt med alligevel

Nu skal jeg lige have testet min hukommelsen - KAn det ikke godt passe at Radeon på et tidspunkt var toppen af poppen, hvor det var nvidia som haltede bagefter? Hvornår skete det og cirka ved hvilken serie?

akacomicsdk
 
Enthusiast
Tilføjet:
22-11-2018 10:38:18
Svar/Indlæg:
547/34

 

Radeon var  et brand-name for ATIs  produkter omkring årtusindeskiftet.

Jeg kan ikke huske hvem der lå forrest og hvornår (det skiftede konstant, så vidt jeg husker) men jeg kan huske at ATI var et smukt alternativ hvis man fokuserede på pris/performance ifht. Nvidia.

Og sådan er det groft sagt stadig.

ATI/AMD har altid haltet bagefter på strømforbruget og har lidt en del under Nvidia-hypen, og det kan man jo også sige stadig er et issue.

Det er lidt som på processor-fronten hvor Intel med overvejende held er sluppet afsted med at overbevise en stor del forbrugere om at de er AMD overlegne på alle fronter.

Og kigger man på Intels priser, er der helt sikkert noget om snakken.



Xoferif
 
Overclocker
Tilføjet:
22-11-2018 10:38:40
Svar/Indlæg:
464/7

Ad hvad jeg husker, så er det rigtigt, tilbage i nvidias gtx400 / gtx500 serie, der var det ATI Radeon 5800 (?)  som var poppen, det slog alt og alle.. AMD opkøbte vidst ATI som jeg husker det

dog mener jeg at deen forskel blev lukket i nvidias gtx 600 serie

 

ret mig endelig hvis jeg tager fejl. (:

 

EDIT: 

Hov, det var lidt tidligere, i nvidias GTX200 serie kunne jeg se (:

AdoredTV har en lille fin forklaring på det her:

https://www.youtube.com/watch?...



Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Xoferif d. 22-11-2018 10:48:25.


t-buch
 
Superbruger
Tilføjet:
22-11-2018 10:56:37
Svar/Indlæg:
87/9

Ingen tvivl om at AMD købte ATI og som jeg husker det var det mens de var nvidea overlegen og havde været det et stykke tid
 

#2Tak for videoen - Må indrømme at jeg er lidt for utålmodige til videoer som er så lange - man kan ikke på samme måde skimme teksten og slå ned på de pointer, som man gerne vil finde ;)

#1 Det blev næsten helt politisk ;)



Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
22-11-2018 11:26:34
Svar/Indlæg:
15982/637

I oktober 2010 med GeForce GTX 580 løb nVidia for alvor afsted med GPU-tronen og har gjort det i de sidste 8år, når vi taler rå ydelse i highend segmentet. 
AMD har haft kort der har matched nogle af higend modellerne, men nVidia har smidt trumpf kortene i form af Titan kortene lige siden Kepler i 2012, eller også lavet nogle let hurtigere modeller af eksisterende kort kontinuerligt for at holde ydelsestronen.

I 2000 var ATi ude med den helt nye Charisma chip som de kaldte for VPU (Visual Processing Unit) imens nVidia var ude med GeForce 256 og kalde deres chip for en GPU (Graphics Processing Unit).
Radeon var navnet på ATi nye kort og det kom i 32MB DDR/SDR udgaver og en stor 64MB DDR udgave, kortet var rent teknisk mere avanceret end GeForce og havde bedre 32bit ydelse. Dertil var der også elementer i af DX 8 understøttelse i en tid hvor DX 7 var den dominerede APi. Radeon 64DDR var en seriøs modstander til både GeForce 256DDR og GeForce 2 GTS 64MB DDR i 2000.

Hen imod slutningen af af 2001 kom Radeon 8500 som var et hårdt stød mod Nvidias GeForce 3 serie. Radeon 8500 understøttede Truform (N-pacthes), som faktisk på dette tidspunkt allerede var hardware accelleret tessellation, men som først rigtig vandt indpas omkring 2009 med HD5800 serien.

Nvidia genvandt tronen med deres GeForce 4Ti serie der slog Radeon 8500 i det meste.

MEN i august 2002 kom GEFORCE KILLER kortet - og det holdt den titel i hele 2år, som dengang var fuldstændigt uhørt. ATi Radeon 9700Pro er nok det værste bandeord man kan sige til nVidia. R300 chippen gjorde rent bord på alle hylder, at de gjorde vanvittigt ondt for nVidia. ATi indså faktisk også selv, at de havde en produkt linje, der faktisk var for god til prisen! Det budget venlige Radeon 9500 Pro til ca 1800kr fejede nVidia GeForce 4 Ti4400 modeller af bordet som kostede ca 2400~2500kr. Radeon 9500 Pro var også lidt for tæt på ATi's eget Radeon 9700 (non-Pro) i ydelse, så derfor fik Radeon 9500 Pro kun 6mdr levetid på markedet og så kom der en "nedgraderet" udgave i form a Radeon 9600 Pro som godt nok havde højere taktfrekvenser, men færre pixel og texel pipelines. Radeon 9600 Pro gjorde ydelses forskellen ml. det og Radeon 9700 bedre i ATi's øjene mht kroner og ører.
ATi holdt tronen med Radeon 9700Pro og efterfølgende året med Radeon 9800XT.

Det var den eneste rigtige gang hvor ATi for alvor rangerede som enehersker på tronen !.



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 22-11-2018 11:42:44.


t-buch
 
Superbruger
Tilføjet:
22-11-2018 11:35:18
Svar/Indlæg:
87/9

#4 Tak

På baggrund af #2 (som mente det var ved 200-serien) fandt jeg lige fra HwTs arkiv (2009 09): "Med den overlegenhed AMD viser med lanceringen af Radeon HD5800 serien, er der vist ingen tvivl om, at AMD pt. kan kaldes "kongen af grafikkortmarkedet". 
https://hwt.dk/test/14707/et-p...

Så gik der et år ;)



Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-11-2018 12:12:53
Svar/Indlæg:
2185/186
#4 Jeg havde selv Radeon 9700 Pro og kan huske, at jeg smadrede alle mine venner i 3dmark 2001 det var den test som hed Car chasing eller noget i den retning. Jeg smed endda forbedret køling på og overclockede. det var en ren fornøjelse. ja jeg har faktisk altid haft ATI/AMD kort.


t-buch
 
Superbruger
Tilføjet:
22-11-2018 12:40:47
Svar/Indlæg:
87/9

#4 Supergennemgang (ikke mindst også efter seneste redigering) – som jeg lige supplerer her

Det er ret sjovt at dykke ned og kigge på ”slaget” mellem AMD og Nvidea i årene 2009 – 2012 og følge udvikling som anmelderne her på siden fik testet sig frem til 

I følge dem er AMD stadig overlegen med deres 4000 og 5000 serier. GTX 400 serien er noget udskældte for deres larm osv.

Tingene begynder at gå i balance med GTX 500 serien overfor AMDs 6000 serie

Men med GTX600 serien tipper det efterhånden til Nvideas fordel 

fra HwTs arkiv::

 

2009 sept:
"Med den overlegenhed AMD viser med lanceringen af Radeon HD5800 serien, er der vist ingen tvivl om, at AMD pt. kan kaldes "kongen af grafikkortmarkedet". https://hwt.dk/test/14707/et-p...

 

2010 maj: "...som det ser ud nu, er det AMD/ATI der sidder på performance tronen. " Test af GTX-480

 

2010 okt 
"Som de fleste nok er klar over, har AMD haft god vind i sejlene siden deres 4000 serie og har virkeligt bidt sig fast i et bredt marked med deres 5000-serie. 
AMD's skarpe pris/ydelses forhold og et fornuftigt strømforbrug har gjort, at AMD i mange tilfælde har haft et mere interessant produkt end nVidia og derfor har AMD solgt 25 mio. DX11-kort og sidder der på 90% af markedet."

 

2010 dec

Balancen på grafikkortmarkedet er genoprettet, for første gang i over 1 år er AMD bagefter så jeg venter spændt på deres næste træk.” test af GTX-570 OC

 

2010 Dec
"Ydelsen var i størstedelen af testene rigtig god, og på højde med det overclockede nVIDIA GTX 570" Test af HD 6970"

 

2011 april

"HD 6990 er det hurtigeste grafikkort jeg nogensinde har testet" 
Men anmelderen begynder også at klage over larm, strømforbrug og temp på AMDS topkort"

 

2012 jan

"HD 7970 er verdens hurtigste grafikkort"

 

2012 maj 

Første gang kun 3 stjerner i ydelse OG: ”dette er desværre ikke et banebrydene produkt som vi har set tidligere” og ”GTX680 […} er meget billigere og yder bedre end HD 7970

 

2012 juli:
 ” Radeon HD 7970 GHz Edition skulle kæmpe mod GTX 680 prismæssigt, men den taber allerede i få tests mod GTX670



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af t-buch d. 22-11-2018 12:43:53.


mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-11-2018 16:56:53
Svar/Indlæg:
4217/223

Jeg håber der er mere info og få, for det er fanme spændende læsning. Næsten som F1



Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-11-2018 17:41:45
Svar/Indlæg:
5474/39

Efter min mening omkring salget til amd.

Ati skulle betale tilbage til amd. Kostede alt forspring highend kan nå 9 serien. 

 

600 serien var Nvidia minimal hurtigere. 

 

Nvidia 400 serien var langsommere end ati. Mere varme problemer var med kortet. Slugte meget strøm. Kostede krig i indkøb. Masse fejl på blæser. Ved ikke om var meget langsom end amd.



Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Shadowhunter d. 22-11-2018 17:57:59.


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-11-2018 18:00:09
Svar/Indlæg:
5474/39

#2

Beklager 500 serien blev droppet af Nvidia. Hopper direkte på 600 serien.



Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-11-2018 20:12:00
Svar/Indlæg:
2235/138

Kan stadig huske jeg købte et 9800NP demo kort og modtog et 256mb version som kunne flashes til XT modellen - Nøøøøj der var glæde i det lille hjem :D 



Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-11-2018 21:16:11
Svar/Indlæg:
2235/138

Og naturligvis brugte man en en VGA Silencer som køling, intet andet fungerede til ens kort 🙂 


 

 



NicktheGreek
 
Superbruger
Tilføjet:
22-11-2018 22:25:15
Svar/Indlæg:
131/0

Jeg var på Ati 4870 der var et godt kort - har det endnu på lager, men skiftede senere til Nvidia 8800 der faktisk også var et fint kort - stadig på lager, og derefter er det gået lidt til den ene og lidt til den anden side,  senest et Amd R290 - men er nu endt med Nvdia 1070 og 1080.



Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-11-2018 20:30:25
Svar/Indlæg:
15982/637

#2

Beklager 500 serien blev droppet af Nvidia. Hopper direkte på 600 serien.

9Skrev Shadowhunter d. 22-11-2018 18:00:09

Sikke noget vrøvl.