Fix din defekte museknap - Mini Guide

Hyggehjørnet d.  19. maj. 2018, skrevet af SDK
Vist: 2336 gange.

SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
19-05-2018 03:24:44
Svar/Indlæg:
573/108
Min Razer Imperator lider ligesom mange andre af en dobbeltklikkende venstreknap, hvis den da overhovedet vil virke. Jeg kunne prøve at finde en tilsvarende NOS eller købe noget helt nyt, men en musseknap er tre lodninger væk fra at virke igen, så hvorfor ikke reparere den.
Er du lidt doven eller gider du ikke rode med en loddekolbe, kan du også prøve med en gang kontaktrens inde i knappen, men er du allerede derinde kræver det ikke meget mere at skifte knappen.

Jeg tog et par billeder i processen, så her kommer en lille guide. Det er ikke så svært, og skidtet er allerede gået i stykker, så hvad er det værste der kan ske?

Til dette skal vi bruge:
Loddekolbe + loddetin + evt tinsuger eller tinsugetråd.
Stjerneskruetrækkere størrelse lille.
5 stk OMRON D2FC-F-7N fra ebay: 80 kr inklusive forsendelse.
Kanelgifler + Øl: 20 kr.
Toldmodigehed med små irriterende plastikclips, der holder alle moderne produkter sammen.

Tid:
1-2 timer

Der er massere af guides på youtube til hvordan musen skilles ad, så der er ikke nogen grund til at jeg forklarer det her. Kunsten er ikke at knække de små plastikclips i fronten.
https://www.youtube.com/watch?...

Med overdelen løs skal det lille stik ved den røde pil tages ud, dette går til frem/tilbage knapperne på siden. Ved den gule pil kommer USB forbindelsen ind, har du en skade på ledningen kan disse også købes på ebay. Herefter skal alle skruerne bare ud, skruen ved mussehjulet er ekstra lille, og vil forsvinde omgående hvis du ikke holder styr på den.
Selve mussehjulet er monteret på et daughterboard, dette skal løftes lodret op fra det store print og er forbundet med 6 headerpins.




Jeg tog yderligere muligheden for at afmontere skallen og smide den i en gang sæbevand. Jeg kan forestille mig at de fleste muse er bakteriebomber, så det kan vel næppe skade.




Sådan ser det ud, hvis man skiller hele musen ad, dette er ikke nødvendigt for at skifte selve museknappen.




Så skal de gamle knapper "bare" afloddes. Knapperne er temmelig besværlige at aflodde, grundet størrelsen på komponenterne, men de kom af til sidst. Har du ikke prøvet at aflodde før så er der mange guides på youtube.
Edit: Har du ikke udstyr til at aflodde, kan du evt tage en bidetang / skævbider og bare klippe knappen i stykker, herefter er benene lette at lodde af. Som #6 nævner er der dog risiko for skade på både print og loddeøer.




Closeup af de nye lodninger




Så er det lige tid til en hurtig test af knapperne. Mon Ultra Lightweight muse, er den næste store ting? Anyway knapperne virker.




Så skal den bare samles igen. Husk den lille profil knap og ledningen, der begge løber under printet, den fejl begik jeg nemlig slet ikke! 🤡
Hvis du troede det var svært at få overdelen af, så er det sgu endnu værre at sætte den på igen. Jeg endte med at fjerne 1mm af de forreste plastikclips, hvorefter musen klikkede sammen uden problemer.




Her afbilledet med venner. Musen virker iøvrigt perfekt.




God Pinse 🙂


Tråden blev redigeret 7 gange, sidst af SDK d. 19-05-2018 15:06:57.
wilson
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-05-2018 06:02:26
Svar/Indlæg:
779/21
Flot arbejde. 🙂


Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
19-05-2018 07:01:39
Svar/Indlæg:
1442/81
Hvor er det fedt at se der er folk som reparerer ting i stedet for at bruge og smide væk.

Rigtig fint arbejde og tak for den gode guide.
Det er dét der gør HWT et godt sted at være.

Jeg håber din øl var go' :D


Toronto
 
Superbruger
Tilføjet:
19-05-2018 08:54:18
Svar/Indlæg:
382/3
Flot job, har også en meget tålmodig og omhyggelig kammerat, der kan den slags 😛 Utroligt, hvad der kan repareres, hvis man har tålmodighed (den slags er jeg ikke desværre ikke overbegavet med) 😳


noxon
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-05-2018 10:28:33
Svar/Indlæg:
3321/21
Fixed selv min mus for lidt tid siden, og faktisk var en dansk side langt billigere end Ebay for en gangs skyld.

Samme komponent som SDK benytter, men til 3,25kr stykket + 19kr i porto :)
http://www.niceled.dk/product_...


Lækkert med en guide til folket, jeg er blevet for doven til at lave dem :D


cybercb
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
19-05-2018 10:58:51
Svar/Indlæg:
1450/40
Tumps up 😀

Har selv for en måneds tid siden skiftet omron switchene i mine Logitech G700/G700S'er, alle på nær en virker som ny igen. (Den ene har været mærkelig længe, som skyldes at nogle af lodde øerne var flået af det nederste print, den har sikkert været på gulvet for mange gange 🤣 )
Samt så fik jeg pillet en halv kat ud af scrollhjulet, så den faktisk virker igen også 😛



Nem og billig måde, at få ens mus til at virke som ny igen, når nu man heller ikke rigtigt kan finde dem for ny mere, efter de er udgået 😩


Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-05-2018 11:20:56
Svar/Indlæg:
3385/80
Har gjort det samme med min gamle MS3.0 et par gange. Men nu hvor der er kommet en ny på markedet, så røg den gamle i elektronikskrot.

Men lad være med at klippe knapperne i stykker, som du foreslår. Du risikerer at ødelægge loddeøerne pga. vridet.


mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-05-2018 12:05:21
Svar/Indlæg:
4217/223
#0 mht bakteriebomber, min tidligere roccat kone xtd var så inficeret til sidst, at jeg kunne mærke det snurrede og kriblede i fingerspidserne efter noget kort tid


SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
19-05-2018 15:05:34
Svar/Indlæg:
573/108
#4 God pris, tak for tippet.

#6 Enig, men hvis man ikke har aflodde udstyr må man være lidt kreativ. Det er ihverfald bedre end at smide den i skraldespanden uden at prøve 🙂


LeetDonkey
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-05-2018 14:39:19
Svar/Indlæg:
699/41
Min Razer Deathadder begyndte også at dobbeltklikke, det blev rettet med en firmware update.
Det var måske værd lige at undersøge inden at man går igang med at lodde noget der måske viser sig at være unødvendigt 🙂


Xoferif
 
Overclocker
Tilføjet:
20-05-2018 18:00:00
Svar/Indlæg:
464/7
Niiiice...


Jeg skiftede ledningen på min G300 da den blev lidt træls med løs forbindelse (ikke så svært somdet du har ild i der)

yder mere, så fik jeg skiftet alle switches i min M570 da de dobbelt klikkede... altid... :D


Nielsen-DK
 
Superbruger
Tilføjet:
21-05-2018 03:43:08
Svar/Indlæg:
366/21
Man behøver faktisk ikke engang lodde nye switches på..

https://www.youtube.com/watch?...

Denne metode har virket flere gange for mig.. :yes: :yes:


Sven
 
Superbruger
Tilføjet:
21-05-2018 05:00:38
Svar/Indlæg:
3661/82
#9
+1
jeg har rette mange dobblt klik rent software maessigt ved at juste debounch tiden.

tror endog der er linket til mit tool her paa siden et sted


Sven
 
Superbruger
Tilføjet:
21-05-2018 05:13:19
Svar/Indlæg:
3661/82
slamkodet en ny udgave
De bounce tidne er ca 100ms det er maaske lige langt nok
men naeste version kan de aendre i

https://www.sendspace.com/file...

verlige sikker paa filen er 1,189,888bytes nar du downloader en. jeg kender ikke stedet jeg har uploadet den


anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-05-2018 10:25:31
Svar/Indlæg:
5891/423
Er jeg den eneste der tænker at det er givet bedre ud med to timers "rigtig arbejde", end at fixe en mus til 500-600kr? 🤣 🤣


Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-05-2018 10:43:08
Svar/Indlæg:
3385/80
#14 Det kræver en ret høj timeløn at nå op på 500-600 kr. efter skat, for to timers arbejde.

Mange er ikke tilhængere af "køb og smid væk"-mentaliteten, som du lader til at være.


noxon
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-05-2018 23:29:14
Svar/Indlæg:
3321/21
#14

Det er nok nærmere 20min jeg bruger på en mus, og så er det jo ikke kun småting der kan fixes ;)
Sidst var det en kompostkværn til 5k der bare skulle have en ny kondensator til 50kr.

Og som #15 er inde på er jeg bestemt heller ikke fan af køb og smid væk...


anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-05-2018 20:25:08
Svar/Indlæg:
5891/423
#15 -> En timeløn på 400kr i timen ca vel 😀

#16 -> Forståeligt, der stod bare 1-2 timer.


#18
SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
23-05-2018 22:53:00
Svar/Indlæg:
573/108
Tanken var også at det skulle tage en nybegynder den tid.
Jeg brugte halvanden time hvilket inkluderede en god rengøring af hele musen, hvorfor jeg skilte den helt ad samt billeder til ovenstående.

Samtidig skal det nævnes, at jeg ganske rigtig kunne købe en ny mus eller bruge en af de andre jeg har liggende. Men jeg foretrækker at spille med den her halvgamle Imperator, de sælges bare ikke længere, og så må man jo selv igang. Plus når man er på SU koster en time ikke særlig meget 🤣

#16 Det bedste er fandme, når man får gang i noget til flere tusinde kroner. Min favorit var de Samsung fladskærme fra et par år siden, hvor kondensatorer til 100 kr gik i fjernsyn der 2 år tidligere kostede 10.000.


noxon
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-05-2018 10:49:43
Svar/Indlæg:
3321/21
#18

Ja de skærme har jeg også fixet nogle stykker af, det var sgu et groft nummer fra Samsung 🤡