svedel77
#0
Hej,
Er der andre end mig der lider af psykiske sygdomme, som har lyst til at tekst-chatte på Skype?
Jeg har depression og panik angst. Er i behandling både med medicin, og har en tid hos en psykiater i december. Synes det kunne være rart at kunne skrive sammen med nogen, som forstår en, sådan nogenlunde. Mit skype navn er : svedel77
Skriv også gerne her i tråden, hvad du har oplevet omkring sygdommen. Både dig som patient, og dig som pårørende.
Med venlig hilsen
Søren Vedel
Er der andre end mig der lider af psykiske sygdomme, som har lyst til at tekst-chatte på Skype?
Jeg har depression og panik angst. Er i behandling både med medicin, og har en tid hos en psykiater i december. Synes det kunne være rart at kunne skrive sammen med nogen, som forstår en, sådan nogenlunde. Mit skype navn er : svedel77
Skriv også gerne her i tråden, hvad du har oplevet omkring sygdommen. Både dig som patient, og dig som pårørende.
Med venlig hilsen
Søren Vedel
#2
Tilslutter mig #1
Synes du fortjener respekt for, at have modet til at skrive så åbent om din egen situation.
Desværre har jeg ikke selv nogen viden på området, men jeg tilføjer dig alligevel på Skype.
Håber der er andre brugere herinde, som har mere viden og erfaring på området.
Ønsker dig al mulig lykke og vind i sejlene.
Hilsen
Carsten
Synes du fortjener respekt for, at have modet til at skrive så åbent om din egen situation.
Desværre har jeg ikke selv nogen viden på området, men jeg tilføjer dig alligevel på Skype.
Håber der er andre brugere herinde, som har mere viden og erfaring på området.
Ønsker dig al mulig lykke og vind i sejlene.
Hilsen
Carsten
#3
#1-2
+1
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af crankyrabbit d. 18-11-2016 11:27:51.
+1
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af crankyrabbit d. 18-11-2016 11:27:51.
#4
asperger, men har ikke brug for at skype omkring det :)
Jeg fortæller det gerne åbent til folk at jeg er socialt handikappet. Hvis jeg mener der er brug for det
Jeg fortæller det gerne åbent til folk at jeg er socialt handikappet. Hvis jeg mener der er brug for det
#5
Jeg har Social Fobi, og har haft flere deprissioner,
Kan dog ikke lig at snakke face to face.
Men jeg fik hjælp fra kommunen til en Psykolog og det har hjulpet meget. Og så styrke træner jeg, det har hjulpet så meget at jeg kan undvære medicin.
Ellers har jeg fået anti depressiv i 10 år, indtil 2014
Kan dog ikke lig at snakke face to face.
Men jeg fik hjælp fra kommunen til en Psykolog og det har hjulpet meget. Og så styrke træner jeg, det har hjulpet så meget at jeg kan undvære medicin.
Ellers har jeg fået anti depressiv i 10 år, indtil 2014
#6
Jeg har Social Fobi, og har haft flere deprissioner,
Kan dog ikke lig at snakke face to face.
Men jeg fik hjælp fra kommunen til en Psykolog og det har hjulpet meget. Og så styrke træner jeg, det har hjulpet så meget at jeg kan undvære medicin.
Ellers har jeg fået anti depressiv i 10 år, indtil 2014
Hvordan gik det, da du ikke længere tog medicin?
#7
NB. Raske personer må gerne melde sig på chatten. Det kan være rart for den syge, at høre fra en rask persons hverdag. Og den syge kan give den raske en større forståelse, for noget der er svært at sætte sig ind i.
#8
Det gik ret smertefrit, havde lidt hovedpine i starten. Har hørt mange skræmme historier når man skal ud af depressiver. Men det hjalp også at kommunen forstod hvad jeg fejlede så jeg ikke blev sendt ud i alt muligt.
#9
depression, og strees. kørt ned på jobbet. for nogle år tilbage.
Ser lige om jeg kan tage mig sammen en dag, og skrive, ikke min største dille, at skrive snakke om det
Ser lige om jeg kan tage mig sammen en dag, og skrive, ikke min største dille, at skrive snakke om det
#10
depression, og strees. kørt ned på jobbet. for nogle år tilbage.
Ser lige om jeg kan tage mig sammen en dag, og skrive, ikke min største dille, at skrive snakke om det
Du bliver ikke helbredt af at tale om det. Men det føles rart, at få det ud. Og det i sig selv kan godt hjælpe.
#11
jeg har/havde depression for nogle år siden havde det i mange år hvor jeg bare sød og rådnede i min lejlighed....så skulle jeg job vuderes hvor den psykolog så gætted på der var en depression , så var jeg inde og få diagnose på depressesion og OCD , jeg kom på sertralin og det hjalp helt vildt . jeg kunne fungere igen , men det var først da jeg gik ned for ca. 1½ år siden , så fik jeg styr på det sidste af mit liv og startede på psykolog samtaler samtidig med sertralin , og nu har jeg et fuldtids job som jeg elsker , , jeg er ikke 100% oven på , men jeg føler jeg er godt på vej , og jeg håber andre kan komme på den anden side ligsom jeg føler jeg er
Never stop fighting :)
Never stop fighting :)
#12
Fik en depression for 2 år siden, da jeg blev forrådt af kvinden jeg elskede mere end livet selv. Jeg kom efterfølgende ud i en større konflikt med enkelte bandemedlemmer (hun var begyndt at snakke med et bandemedlem).
Jeg var tæt på at blive stukket ned og var selv tæt på at stikke den anden gut ned. Jeg har siden hen fokusret på mit studie og er nu uddannet og i job. Jeg er flyttet fra min hjemby og boer nu i Odense.
Jeg er stadigvæk ikke kommet over hende og har ikke elsket andre og kommer nok heller ikke til det.
Min depression gør, at jeg har fået en ret kort lunte og hurtigt bliver sur. Desuden er det ikke alle dage man har det godt. Det er en følelsesmæssig rutsjebane.
Har siden hen trænet kamsport, som har gjort at jeg nu kan takle min vrede på en konstruktiv måde.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af ggf d. 18-11-2016 20:03:47.
Jeg var tæt på at blive stukket ned og var selv tæt på at stikke den anden gut ned. Jeg har siden hen fokusret på mit studie og er nu uddannet og i job. Jeg er flyttet fra min hjemby og boer nu i Odense.
Jeg er stadigvæk ikke kommet over hende og har ikke elsket andre og kommer nok heller ikke til det.
Min depression gør, at jeg har fået en ret kort lunte og hurtigt bliver sur. Desuden er det ikke alle dage man har det godt. Det er en følelsesmæssig rutsjebane.
Har siden hen trænet kamsport, som har gjort at jeg nu kan takle min vrede på en konstruktiv måde.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af ggf d. 18-11-2016 20:03:47.
#13
Voksen mand, men stadig barn af 2 psykisk syge alkoholikere. Jeg har egne børn, og forstår slet ikke min egen barndom. Elsker mine børn, men har svært ved at elske andre (far, mor, kærester osv). Har ingen respekt for alkoholikere med børn - send dem for H da væk, når nu sprutten er mest vigtig alligevel
#14
Respekt til jer alle.
Jeg er nogenlunde "normal/rask"
(Tror ikke der findes 100% normale)
Jeg har on/off boet/kommet hos mine børns mor i ca 30 år. Hun har OCD, angst, social fobi og en masse blandede fobier.
Foruden diverse allergier og en grim gigtlignende sygdom (Padget syndrom) Måske Invaliderene på sigt.
Selv efter omkring ca. 30år er der visse af hendes familiemedlemmer der mener:
"at hun bare kan tage sig sammen"
En af "Bivirkningerne" Gennem hendes "sygdomskarriere"
Har feks. betydet at mit sociale liv er stærkt begrænset.
Endnu et eksempel:
Jeg er inviteret til 3 julefrokoster. 1 på mit gamle arbejde
(Har gennem 34 år skabt familie lignende relationer) og 2 forskellige på min nye.
Det bliver kun til 1 julefrokost. Den på mit nye job. Da hun næsten ikke kan være alene. Speciel om aften er det slemt.
Herinde og lign. Forums kan handler se "luskede" ud.
Når jeg henviser til 2 adresser (Kærestens og min)
Har udstyr/pc-dele begge steder
Desværre skyper jeg ikke. Men ved PM kan tlf.nr udveksles
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af scummy d. 18-11-2016 23:30:48.
Jeg er nogenlunde "normal/rask"
(Tror ikke der findes 100% normale)
Jeg har on/off boet/kommet hos mine børns mor i ca 30 år. Hun har OCD, angst, social fobi og en masse blandede fobier.
Foruden diverse allergier og en grim gigtlignende sygdom (Padget syndrom) Måske Invaliderene på sigt.
Selv efter omkring ca. 30år er der visse af hendes familiemedlemmer der mener:
"at hun bare kan tage sig sammen"
En af "Bivirkningerne" Gennem hendes "sygdomskarriere"
Har feks. betydet at mit sociale liv er stærkt begrænset.
Endnu et eksempel:
Jeg er inviteret til 3 julefrokoster. 1 på mit gamle arbejde
(Har gennem 34 år skabt familie lignende relationer) og 2 forskellige på min nye.
Det bliver kun til 1 julefrokost. Den på mit nye job. Da hun næsten ikke kan være alene. Speciel om aften er det slemt.
Herinde og lign. Forums kan handler se "luskede" ud.
Når jeg henviser til 2 adresser (Kærestens og min)
Har udstyr/pc-dele begge steder
Desværre skyper jeg ikke. Men ved PM kan tlf.nr udveksles
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af scummy d. 18-11-2016 23:30:48.
#15
Flot at du står frem sådan #0. Det er ikke det nemmeste når man er sådan et sted i livet.
Mit eget liv har været præget meget af depression igennem de sidste 5år+ Influerende både uddannelse, forhold og alkoholforbrug. Dog er jeg med den nyeste medicin ude i et opsving, så fremtiden ser mere positiv ud end før.
Det er vigtigt at holde øje med sig selv og sin sindstilstand når man er ude i en dårlig periode - hold fast i venner og familie de er uvurderlige.
Jeg adder dig på skype.
Søren / Going3
Mit eget liv har været præget meget af depression igennem de sidste 5år+ Influerende både uddannelse, forhold og alkoholforbrug. Dog er jeg med den nyeste medicin ude i et opsving, så fremtiden ser mere positiv ud end før.
Det er vigtigt at holde øje med sig selv og sin sindstilstand når man er ude i en dårlig periode - hold fast i venner og familie de er uvurderlige.
Jeg adder dig på skype.
Søren / Going3
#16
Både min bror og søster har (er, for man slipper det nok aldrig helt) ramt af psykiske lidelser. Søster fik bulemi og bror blev fejldiagnosticeret til at have en depression, fik lykkepiller og havde egentlig angst, så pillerne hjalp ikke.
Begge fungerer meget bedre i dag. Min bror kunne ikke komme ud af sin lejlighed og være steder med mange mennesker, ikke en gang i vores hjemby hvor der bor 800 mennesker. Nu er han pædagog og arbejder med større børn i en SFO. Søster træner meget og holder det nok lidt på afstand på den måde, men lader til at være kommet oven på.
Jeg selv har døjet med lidt for meget alkohol indtag og indså det først for alvor tidligere i år. Drikker ikke længere ved festlige lejligheder og holder det kun på et minimum her hjemme. Jeg har nok alkoholiker genet, hvor hjernens belønningscenter går amok når der kommer noget indenbords. Jeg får heller ikke tømmermænd, så det er kun moralsk jeg har dem.
Vi har nok alle et eller andet i større eller mindre grad, men psykiske sygdomme kan man ikke altid spotte, i hvert fald ikke på samme måde som et brækket ben, og forstår heller ikke hvorfor det er så tabu belagt. Sygdom er vel sygdom, uanset om det er kroppen eller sindet, så har ingen valgt det og de er lige "værdige".
Begge fungerer meget bedre i dag. Min bror kunne ikke komme ud af sin lejlighed og være steder med mange mennesker, ikke en gang i vores hjemby hvor der bor 800 mennesker. Nu er han pædagog og arbejder med større børn i en SFO. Søster træner meget og holder det nok lidt på afstand på den måde, men lader til at være kommet oven på.
Jeg selv har døjet med lidt for meget alkohol indtag og indså det først for alvor tidligere i år. Drikker ikke længere ved festlige lejligheder og holder det kun på et minimum her hjemme. Jeg har nok alkoholiker genet, hvor hjernens belønningscenter går amok når der kommer noget indenbords. Jeg får heller ikke tømmermænd, så det er kun moralsk jeg har dem.
Vi har nok alle et eller andet i større eller mindre grad, men psykiske sygdomme kan man ikke altid spotte, i hvert fald ikke på samme måde som et brækket ben, og forstår heller ikke hvorfor det er så tabu belagt. Sygdom er vel sygdom, uanset om det er kroppen eller sindet, så har ingen valgt det og de er lige "værdige".