Test: Samsung 840 EVO mSATA SSD kort

Solid state disk d.  22. september. 2014, skrevet af unnamet 10 Kommentarer.  Vist: 11772 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: unnamet
Oversættelse: noXpert

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 640,00
Produkt udlånt af: Samsung
DK distributør: n/a

Bag om SSD

 

 

Vi skal starte med at hitte hoved og hale i, hvad det egentlig er for en størrelse sådan en SSD, for der er nemlig en verden til forskel på en HDD og en SSD. Faktisk er de eneste lighedspunkter på en HDD og en SSD, at de begge lagrer data, kan bruge de samme interfaces og at de har samme standardiserede størrelser.

Hvor en HDD bruger roterende magnetiske plader og et mekanisk læse/skrive-hoved, så har en SSD slet ingen bevægelige dele og er derfor meget mere modstandsdygtig og i det hele taget mindre latent for fejl. En HDD er faktisk bygget op efter de samme grundprincipper som et floppydrev med en diskette i. Dette design er så blevet optimeret og genopfundet en helt masse gange, førend vi er nået dertil, hvor HDD teknologien er i dag. Men vi kan altså hurtigt blive enige om, at idéen ikke ligefrem er helt ny.

Her er det så, at man kunne foranlediges til at tro, SSD så bygger på noget helt nyt - men nej.

En SSD er bygget op af hukommelseschip, der er forbundet parallelt, og disse chips er i bund og grund ikke meget anderledes end de RAM, der har været en fast komponent i computere i endnu længere tid end HDD har været det.

SSD er dog stadig i sin spæde barndom, og derfor er det også rigtigt spændende at følge udviklingen netop nu, da det mere er menneskelig opfindsomhed og nye idéer, end det er fabrikationsstørrelse på selve chipsene, der er en afgørende faktor. Så selv om teknologien faktisk har været ved hånden i mange år, så har de kloge hoveder ikke fået lov at udvikle ret mange nye idéer, simpelthen fordi der ikke har været penge i det pga. produktionsomkostningerne, hvilket ultimativt betyder for høje priser. Hvis priserne er så høje, at ingen køber, er der ikke noget marked. Er der ikke noget marked, er der ingen penge, der skifter hænder. Derfor har ingen for alvor brugt tid og energi på teknologien før i dag.

 

 

 

Men nu er det heller ikke fordi de chips, der sider i en SSD er helt "almindelige" som dem, der sidder i en computer. Der findes to forskellige typer hukommelseschips: Volatil og non-volatil. Almindelige RAM er volatil, hvilket betyder, at data kun kan lagres så længe, der er strøm på. Fjernes strømtilførslen (slukker computeren), så forsvinder al data med det samme og kan aldrig genskabes. Man kan næsten sige de formaterer sig selv hver gang, strømmen bliver afbrudt.

Den anden type - som er den der findes i SSD - er non-volatil, hvilket vil sige, at data lagres i chippen, selvom der ikke er tilført strøm. Der findes rigtig mange forskellige typer af både volatil og non-volatil RAM, og dem der findes i en SSD hedder helt præcist NAND flash RAM.

NAND refererer til måden data lagres i chippen på, og i denne verden gælder det om at klemme så meget data som overhovedet muligt ned på mindst mulig fysisk plads. Der hvor revolutionerne sker, er enten, når selve fabrikations-størrelsen for chippen kan gøres mindre eller når der findes en nyere og bedre måde at gemme data i chippen på. Vi kan sammenligne det med de forskellige måder at komprimere billede- og musik-filer på. Hvor .WAV og .BMP kan komprimeres til .MP3 og .JPEG, kan en datachip også være "komprimeret" på forskellige måder - her kan der bare ikke indgås nogen former for kompromis, som man kan med f. eks. .MP3 og .JPEG.

 

Helt ned på celle-niveau..

En celle i en NAND flash SSD er enten bygget som 1-bit (SLC) eller som 2-bit (MLC). Rent fysisk er de lige store, men MLC kan indeholde dobbelt så meget data. SLC har dog den fordel, at det tager kortere tid at "læse" indholdet af cellen, da hver celle kun indeholder 1-bit data, hvor en MLC indeholder 2-bit data. Dette er fordi fremgangsmåden for at  "læse" indholdet foregår ved, at man tilfører en spænding og venter på svar. Er cellen tom forøges spændingen, hvilket gør den næste celle bliver spurgt og så fremdeles.

 

 

Altså skal en MLC-celle tjekkes med 4 forskellige spændingsniveauer, hvor en SLC kan nøjes med to.

Inde i en SSD sidder der ikke kun MLC el. SLC chips. Der er en anden meget vigtig komponent, og det er controlleren. Controlleren er den der "styrer" al data, der skal frem og tilbage, og en controller der skal håndtere MLC har op til 3x mere at lave end en controller, der skal håndtere SLC. Derfor er netop denne komponent meget vigtig, specielt i MLC-baserede diske, hvor den kan have en afgørende indflydelse på ydelsen.

 

 

Den mindste håndterlige mængde af data på en SSD er 4 kilobytes, det er intet mindre end 32.768 bits. Det vil sige, at computeren arbejder med mindst 32.768 bits ad gangen på en SSD. Det lyder måske som rigtig rigtig meget, men det synes du måske ikke, når du får det store perspektiv.

4 kilobytes hedder også en "page", og disse er igen grupperet i blokke. En blok indeholder 128 pages, hvilket er 512 kilobytes eller 4.194.304 bits.

Når man har 1024 blokke kaldes det et "plane", der indeholder 512 megabyte eller 4.294.967.296 bits

512 megabyte er som regel størrelsen på hver enkelt chip, der sidder i en SSD, men synet kan bedrage, fordi en enkelt chip kan faktisk indeholde helt op til 4 lag i ét (dvs. 2048 megabyte (2 GB) pr. enkelt-chip).

 

Videre til SSD i praksis...

 

Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-09-2014 09:51:45
Svar/Indlæg:
2185/186
Jeg synes nu ikke 100 Kr. mere er så galt. Det er helt klart en disk jeg vil overveje til mit næste setup. Jo flere ledninger jeg kan spare, jo bedre er det :)


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
22-09-2014 10:31:21
Svar/Indlæg:
5258/240
Det er rigtigt, og jeg er af helt samme holdning.

jeg vil dog hoppe på m.2 vognen ;)


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-09-2014 10:43:45
Svar/Indlæg:
2185/186
m.2 lyder også fantastisk. Jeg har dog hørt, at det skulle halvere båndbredden til Grafikkortet. Ved du om det er tilfældet og om det også er tilfældet ved ultra m2 og de nye x99 bundkort ?


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
22-09-2014 11:17:31
Svar/Indlæg:
2309/846
En M.2 sokkel halverer ikke nødvendigvis båndbredden til grafikken.

Det er kun de bundkort hvor M.2 Ultra soklen er koblet sammen med PCI-E at du kan komme ud for det. En standard M.2 sokkel kører på SATA, så der vil du højest kunne komme ud for at den bruger en af SATA portene. Men det har intet med grafikkortet at gøre.

/Polarfar 🙂


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-09-2014 11:23:05
Svar/Indlæg:
2185/186
Jamen jeg ville faktisk gerne kaste mig ud i M2 ultra soklen. Er der så nogen bundkort, hvor det ikke påvirker båndbredden ? Eller er det ikke bare helt overkill, at springe på M2 ultra og bare nøjes med almindelig m2.

Jeg bruger nemlig kun min computer til spil.

Jeg går ud fra, at den slags først kommer til sin ret, hvis man foretager meget video redigering og udpakker en hel masse filer og den slags.


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
22-09-2014 12:05:52
Svar/Indlæg:
5258/240
Altså, hvis du har en M.2 sokkel der bruger sata kan du jo ikke nå højere hastighed en ~550MB/s hvor du med M.2 Ultra kan opnå 4GB/s i teorien.

Jeg tror dog ikke at du vil opleve nogen forskel til normalt forbrug så længe du er over eller i nærheden af de 500MB/s.

Men det er nok nærmere Polarfar der skal svare på det i og med han har tested diske med højere hastighed :)


Erik
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-09-2014 13:09:38
Svar/Indlæg:
250/2
Hastigheden på Grafikkortet er ikke anderledes om det er den ene eller anden PCI-E port det sidder.

Alene på Z97 Extreme 6 er der Ultra M.2 alle andre i serien benytter alm. M.2 som har samme hastighed som S-ATA3 portene.

X99 Serien fra ASRock har, alle som jeg har set, Ultra M.2 og jeg antager at det KUN er hos ASRock man finder Ultra M.2 foreløbig, da det er deres opfindelse, så at sige.

Og jeg ser ikke nogen forskel på om man benytter en god SSD, M.2 eller en Ultra M.2 ved normalt brug, det ville kun være med større mængder datatransfer, dagligt, der er mærkbar forskel.

Hvis man fks. Henter en masse RAR filer og de skal repareres med Quickpar, derefter pakkes ud, lad os sige hundrede af GB og det hyppigt, er det jo meget væsentlig om det tager 8-9 sek. eller 18-20 sek. For den sags skyld måske endda hele 38-40 sek. For 4.38GB, i sidste ende er det alt sammen hurtigere end det var for 4 år siden, da alt under 60 sek. Krævede meget hurtige Harddiske.

Generelt er der intet der viser noget der er værd at smide penge efter, kigger man på ydelsen over de bedste SSD'er fra S-ATA3, +500MB/s er ganske pænt og til fornuftige penge, REVODRIVE er meget bedre, dog også meget dyrere....Men 4-6 sek. For udpakning af 4.38GB (dyrt hobby) men hvis man vil :yes:


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
22-09-2014 14:34:55
Svar/Indlæg:
6368/477
På X99 ved jeg at ASUS har lavet en M.2 sokkel der kører PCIE 3.0 x4.


MSJ1982
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-09-2014 08:50:59
Svar/Indlæg:
3577/353
Nu spørger jeg måske dumt, men kan man lave en adapter der går fra mSata til Almindelig sata og bruge den som en almindelig SSD?


zubrowka01
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-09-2014 09:19:12
Svar/Indlæg:
867/18