Test: OCZ Vertex 4 256GB SSD

Solid state disk d.  20. august. 2012, skrevet af Silent Sniper 10 Kommentarer.  Vist: 15933 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Silent Sniper

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1832,00
Produkt udlånt af: OCZ
DK distributør: n/a

Bag om SSD

 

Vi skal starte med at hitte hoved og hale i, hvad det egentlig er for en størrelse sådan en SSD, for der er nemlig en verden til forskel på en HDD og en SSD.

Faktisk er de eneste lighedspunkter på en HDD og en SSD, at de begge lagrer data, kan bruge de samme interfaces og at de har samme standardiserede størrelser.

Hvor en HDD bruger roterende magnetiske plader og et mekanisk læse/skrive-hoved, så har en SSD slet ingen bevægelige dele og er derfor meget mere modstandsdygtig og i det hele taget mindre latent for fejl. En HDD er faktisk bygget op efter de samme grundprincipper som et floppydrev med en diskette i. Dette design er så blevet optimeret og genopfundet en helt masse gange, førend vi er nået dertil, hvor HDD teknologien er i dag. Men vi kan altså hurtigt blive enige om, at idéen ikke ligefrem er helt ny.

Her er det så, at man kunne foranlediges til at tro, SSD så bygger på noget helt nyt - det gør den bare ikke.

En SSD er bygget op af hukommelseschip, der er forbundet parallelt, og disse chips er i bund og grund ikke meget anderledes end de RAM, der har været en fast komponent i computere i endnu længere tid end, HDD har været det.

SSD er dog stadig i sin spæde barndom, og derfor er det også rigtigt spændende at følge udviklingen netop nu, da det mere er menneskelig opfindsomhed og nye idéer, end det er fabrikationsstørrelse på selve chipsene, der er en afgørende faktor. Så selv om teknologien faktisk har været ved hånden i mange år, så har de kloge hoveder ikke fået lov at udvikle ret mange nye idéer, simpelthen fordi der ikke har været penge i det pga. produktionsomkostningerne, hvilket ultimativt betyder for høje priser. Hvis priserne er så høje at ingen køber, er der ikke noget marked. Er der ikke noget marked, er der ingen penge, der skifter hænder. Derfor har ingen for alvor brugt tid og energi på teknologien før idag.

Men nu er det heller ikke fordi de chips der sider i en SSD er helt "almindelige" som dem er sidder i en computer. Der findes to forskellige typer hukommelseschips: Volatil og non-volatil. Almindelige RAM er volatil, hvilket betyder at data kun kan lagres så længe der er strøm på. Fjernes strømtilførslen (slukker computeren), så forsvinder al data med det samme og kan aldrig genskabes. Man kan næsten sige de formaterer sig selv hver gang strømmen bliver afbrudt.

 

Den anden type - som er den der findes i SSD - er non-volatil, hvilket vil sige at data lagres i chippen, selvom der ikke er tilført strøm. Der findes rigtig mange forskellige typer af både volatil og non-volatil RAM, og dem der findes i en SSD hedder helt præcist NAND flash RAM.

NAND refererer til måden data lagres i chippen på, og i denne verden gælder det om at klemme så meget data som overhovedet muligt, ned på mindst mulig fysisk plads. Der hvor revolutionerne sker, er enten når selve fabrikations-størrelsen for chippen kan gøres mindre, eller når der findes en nyere og bedre måde at gemme data i chippen på. Vi kan sammenligne det med de forskellige måder at komprimere billede- og musik-filer på. Hvor .wav og .bmp kan komprimeres til .mp3 og .jpeg, kan en datachip også være "komprimeret" på forskellige måder - her kan der bare ikke indgåes nogen former for kompromis, ligesom med f.eks .mp3 og .jpeg.

 

Helt ned på celle-niveau..

En celle i en NAND flash SSD er enten bygget som 1-bit (SLC) eller som 2-bit (MLC). Rent fysisk er de lige store, men MLC kan indeholde dobbelt så meget data. SLC har dog den fordel, at det tager kortere tid at "læse" indholdet af cellen, da hver celle kun indeholder 1-bit data, hvor en MLC indeholder 2-bit data. Dette er fordi fremgangsmåden for at  "læse" indholdet, foregår ved at man tilfører en spænding og venter på svar, er cellen tom forøges spændingen hvilket gør den næste celle bliver spurgt og så fremdeles.


Altså skal en MLC-celle checkes med 4 forskellige spændingsniveauer, hvor en SLC kan nøjes med to.

Inde i en SSD sidder der ikke kun MLC el. SLC chips. Der er en anden meget vigtig komponentet, og det er controlleren. Controlleren er den der "styrer" al data der skal frem og tilbage, og en controller der skal håndtere MLC har op til 3x mere at lave end en controller der skal håndtere SLC. Derfor er netop denne komponent meget vigtig, specielt i MLC-baserede diske, hvor den kan have en afgørende indflydelse på ydelsen.
 


Den mindste håndterlige mængde af data på en SSD er 4 kilobytes, det er intet mindre end 32.768 bits. Det vil sige at computeren arbejder med mindst 32.768 bits af gangen på en SSD. Det lyder måske som rigtig rigtig meget, men det synes du måske ikke når du får det store perspektiv.

4 kilobytes hedder også en "page", og disse er igen grupperet i blokke. En blok indeholder 128 pages hvilket er 512 kilobytes eller 4.194.304 bits.

Når man har 1024 blokke kaldes det et "plane", der indeholder 512 megabyte eller 4.294.967.296 bits

512 megabyte er som regel størrelsen på hver enkelt chip der sidder i en SSD, men synet kan bedrage, fordi en enkelt chip kan faktisk indeholde helt op til 4 lag i ét (dvs. 2048 megabye (2 GB) pr. enkelt-chip).

 

Videre til SSD i praksis...

Wise
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-08-2012 07:43:44
Svar/Indlæg:
1604/60
Udemærket test, men et spørgsmål sidder alligevel og trykker lidt:

Hvilken firmware testes der med ?

De har jo forbedret deres firmware frem til 1.5 nu.

Citat:
"For at opretholde den hurtige hastighed samt fjerne eventuelle flaskehalse har OCZ smid en cache på 1GB i deres Vertex 4 256GB model.
Der er tale om 2 stk. Micron hukommelseschip 2DD22 D9PBW."
Micron chippen er en 256MB chip og to stk giver 512MB cache, det er angiveligt kun 512GB udgaven der kommer med den fulde 1GB cache.
Link til Micron modulet: http://kortlink.dk/micron/bbqg

Mvh René


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Wise Guy d. 20-08-2012 07:54:35.


Sønne
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-08-2012 08:31:45
Svar/Indlæg:
2263/135
Alligevel en fair pris de er nede i efterhånden de store diske.


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
20-08-2012 09:01:26
Svar/Indlæg:
3222/204
-> #1 SSD'en blev testet med FW 1.4.1.5, som blev sendt til mig da denne ej var officielt ude på test tidspunktet.

Har noteret dit "ønske" så fremover vil jeg skrive hvilken FW som der bliver testet med, for som det er nu kan man kun se FW på de tidligere testede SSD'er, hvilket du har ret i ej er optimalt.

Vedr. 1GB vs 512MB cache, så må jeg have drukket af natpotten 🤡 havde faktisk været inde på samme link som du henviser til så hvor jeg får 1GB tja godt spørgsmål 😛

Får dette rettet samt det omkring firmware 🙂


-> #2 Faktisk ikke så galt som du nævner, kunne godt overveje en Vertex 4 fed SSD 😀



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Silent Sniper d. 20-08-2012 09:01:47.


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
20-08-2012 13:20:54
Svar/Indlæg:
7881/1165
Jeg har selv en Vertex4 256GB... Ingen fejl indtil videre. 7sekunder om at opstarte computeren. 😀
Min tidligere C300 var omkring 13sekunder om det.
Jeg er meget meget tilfreds.
Marvel-controllere er det feeeeste, godt at OCZ har indset det.


Saint
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-08-2012 16:46:02
Svar/Indlæg:
1971/31
Rigtig fin test og vedrørende prisen, ja det er noget mere realistisk efterhånden
Men sidder man med en ældre vertex 3 eller lignende, er dette et skridt opad i min mening, disken er trodsalt ocz "eget" svar på en ssd controller


teemuss
 
Overclocker
Tilføjet:
21-08-2012 06:07:25
Svar/Indlæg:
314/36
en ssd disk er bare skøn,har selv 2 stk samsung 830,det er rent guf guf i forhold til almindelige diske,derfor blir der ikke smækket flere almindelige diske i min pc,ssd det er som at komme i paradis 😀


Adolph
 
Superbruger
Tilføjet:
21-08-2012 11:12:38
Svar/Indlæg:
1369/75
Skal man selv aktivere TRIM nogen steder, når man har installeret Windows 7 på sådan en SSD?


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-08-2012 11:32:15
Svar/Indlæg:
3671/66

Skal man selv aktivere TRIM nogen steder, når man har installeret Windows 7 på sådan en SSD?

Adolph skrev d. 21-08-2012 11:12:38


Det skulle gerne være aktiveret som standard. Ellers kan du manuelt tjekke om det er aktiveret.


yupper
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2012 22:20:38
Svar/Indlæg:
1347/11
Nej, det skal man ikke med OCZ Vertex 4 serie, uafhængigt af OS som der understøttes.
Firmware 1.5 gjorde faktiskt udfaldet mod alle andre diske i samme segment, der hvor den/de var bagud i forhold til blev indhentet eller forbigået.


kimc88
 
Superbruger
Tilføjet:
02-12-2012 11:06:55
Svar/Indlæg:
308/113
hej ville jeg kunne smide sådan en i min asrock CoreHT 252B
http://www.asrock.com/nettop/o... Series#Specifications