Test: Enermax ERV 750 AWT-G PSU

Strømforsyninger d.  15. august. 2012, skrevet af Polarfar 7 Kommentarer.  Vist: 11759 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1300,00
Produkt udlånt af: Enermax
DK distributør: DCS

Generelt om PC strømforsyninger


Hvad er det du skal kigge efter, når du skal vælge hvilken strømforsyning der skal i din nye maskine ? Svarene er mange, men først og fremmest skal du vide nogenlunde hvor mange Watt du maksimalt kan forvente at få brug for, hvis alle komponenter i maskinen kører i højeste gear. Altså en "worst case" beregning.

Et eksempel - Kontormaskinen.

Bundkort - anslået 30W
CPU - typisk 65W TDP (effektforbruget kan godt være højere end TDP ved 100% belastning)
2x2GB RAM - 5W
Harddisk - 10W
DVD/RW drev - 15-20W ved skrivning

Det giver så ca. 130W hvis alt kører for fuld skrue. En tommelfingerregel siger at du bør holde dig under 80% af PSU'ens effektangivelse, da de fleste strømforsyninger har en faldende virkningsgrad ved høje belastninger. Virkningsgraden er forholdet mellem det antal watt du trækker ud af stikkontakten, og det antal watt du reelt får ud af PSU'en. Det betyder at vi skal dimensionere strømforsyningen til minimum 160W, forudsat at den kan levere de ampere (strøm) der skal bruges på de enkelte spændinger. Så små PSU'er kan faktisk være svære at finde på hylden hos din lokale PC snedker, så man ender i de fleste tilfælde med en billig 300W model, der vil kunne køre i årevis, da den aldrig bliver stresset.


 

Skal du have en maskine med lidt mere ydelse både CPU mæssigt og grafisk, så skal du til at holde øje med det antal ampere dine komponenter bruger. De kraftigste CPU'er på markedet ligger på 140W TDP, men vær opmærksom på at TDP ikke er lig med maks effektforbrug. Det kan sagtens ligge højere ved 100% belastning af CPU'en. De 140W er bare udtryk for hvor meget varme køleren skal være dimensioneret til at transportere væk. Tallet er baseret på et gennemsnit, da de fleste CPU'er jo sjældent nærmer sig fuld belastning over længere tid. Et stort kraftigt grafikkort kan sagtens nærme sig 250W, og leger man med SLI eller Crossfire, så begynder elmåleren at tælle rigtig hurtigt.

Men stadig så burde du kunne trække de fleste spillemaskiner med en 500W supply, så hvorfor anbefaler grafikkort producenterne både 600W og 700W PSU'er til nogle kort? Frem med regnemaskinen - 250W på en 12V linie til et PCI-E grafikkort svarer til 21 Ampere. 80% belastning med 21A betyder at vi skal bruge en 12V linie på 25-26A for ikke at køre PSU'en ud over kanten. Plus vi skal have strøm til CPU'en også.

Det kræver altså en ret kraftig PSU at kunne levere det. Kigger vi på den Revolution 87+ model vi tester her så er den opgivet til at kunne levere 62A maksimalt på 12V siden. Det er fordelt på 4 linier, men til gengæld må du belaste hver enkelt linie med op til 25A. Det vil sige du har en 12V linie til hvert grafikkort, hvis vi leger at du vil have en maskine med to kraftige polygonkanoner i SLI eller Crossfire, med plads til 250W per styk. Der er så kun 12A til overs til resten, forudsat at vi virkelig rykker igennem på strømforbruget. Så min anbefaling vil nok være to grafikkort i den høje mellemklasse som maksimum sammen med en Core i7 cpu eller tilsvarende AMD ditto som maks på denne PSU. Skal du have ultra high-end hele vejen, så gå efter 850 eller 1000W modellen.

Der er stor forskel på hvordan de enkelte strømforsyninger er opbygget, og hvordan de kan anvendes. Du kan også få såkaldt single rail PSU'er på langt over 1000W. Men de er ret dyre, da elektronikken skal kunne håndtere al +12V strømmen på en enkelt linie, i stedet for 2,3 eller 4. Til gengæld skal du ikke spekulere over fordelingen af kabler og stik, og hvis bilen bryder sammen har du et lille fint svejseværk samtidig  :-p

 

dryz
 
Superbruger
Tilføjet:
15-08-2012 01:04:08
Svar/Indlæg:
519/32
fed psu, men prisen er i overkanten når man f.eks. sammenligner med:

http://www.edbpriser.dk/stroem...


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-08-2012 01:40:30
Svar/Indlæg:
3671/66
Feeedt endelig at se en test af en PSU på HwT og så endda "så" detaljerede testmetoder.

Mht. det testede produkt, findes der, som #1 nævner, dog klart bedre/tilsvarende PSU'er i samme eller lignende prisklasse, hvilket er ærgerligt, da jeg trods alt er lidt forbløffet over Enermax i dette tilfælde.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
15-08-2012 08:11:57
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1

Den har vi ikke testet endnu, derfor har vi ikke kunne sammenligne med den nævnte PSU.


dryz
 
Superbruger
Tilføjet:
15-08-2012 09:31:06
Svar/Indlæg:
519/32
#3<-- Det er nu heller ikke nødvendigt. Udemærket test, og som #2 skriver, er jeg også positivt overrasket over Enermax. Jeg klynker bare over prisen :P


Zero_x
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-08-2012 10:55:53
Svar/Indlæg:
306/54
Bundle skal da have 5 eller mere.. der er jo mere end det man forventer.. en pose f.eks. og PC'en fra Komplett fik 5, med kun det forventelige 😕

(skulle bare lige bitche lidt, da der åbenbart er stor forskel på, hvad der gives i karakter)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Zero_x d. 15-08-2012 10:57:34.


doit
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-08-2012 12:47:17
Svar/Indlæg:
998/134
bedste bud der kan hamle op enermaxen er
Seasonic X-1050X nok den meste støjsvage psu
http://www.mm-vision.dk/produk...


matthias
 
Newbie
Tilføjet:
16-09-2012 18:54:03
Svar/Indlæg:
12/2
Oohh yeah fedt endelig at se en økonomi klasse fra Enermax side :)