Test: AMD Phenom II X6 1075T

CPU, AMD d.  04. december. 2010, skrevet af Polarfar 12 Kommentarer.  Vist: 10094 gange.

Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: AMD
DK distributør: Techdata

Phenom II X6


AMD er, ligesom konkurrenten Intel, altid i gang med at forbedre og forny eksisterende produkter. Lige for tiden er AMD kongen af grafikkort til PC'er, da firmaet også ejer ATi, der producerer de kraftige 5000 serie grafikkort. Det giver AMD en fordel i forhold til OEM fabrikanter og slutbrugerne at man kan til byde en færdig pakke bestående af cpu, chipset og grafikløsning, hvor komponenterne er optimeret til at køre sammen.



 

Den nye samlede platform, der skal indeholde Phenom II X6 cpu'erne, serie 8 chipset og 5000 serien grafik, kommer til at hedde LEO. Vi har allerede testet det første af de nye chipset til LEO platformen, nemlig 890GX med onboard grafikkort. Det udviste meget stort overclocking potentiale, og en virkelig god ydelse så det lover godt for 890FX chipsettet, der lanceres sammen med Phenom II X6 cpu'en.


 


 


Der kommer også en billig udgave til OEM brug i form af 870 chipsettet, men fælles for dem er at de understøtter X6 cpu'en og har SATA-600 indbygget. Regn også med at finde USB 3.0 på bundkortene i form af ekstra controllere. Det hele kører naturligvis på en PCI-e 2.0 bus, så der er masser af båndbredde til rådighed mellem enhederne på bundkortene. Her kan Intel ikke være med endnu, og både P55 og H55 chipsettene halter bagefter på disse vigtige punkter. AMD bruger stadig AM3 soklen på bundkortet, så alle de nye modeller baseret på serie 8 chipsettet vil naturligvis understøtte eksisterende cpu'er. En anden og måske vigtigere detalje er at de fleste AM2+ bundkort med det gamle 7 serie chipset, kan BIOS opdateres og således også bruges med de nye cpu'er. Du kan altså tage din gamle 790FX baserede maskine, opdatere BIOS, ploppe en X6'er i soklen og voila, så har du et system der yder på linie med en Core i7 930 ( ifølge AMD's tal ), uden at skulle investere i nyt bundkort og ram samtidig.

AMD er ikke nået til 32nm teknologi endnu, så for at få pakket seks kerner ned på samme plads som X4 modellerne, og samtidig overholde TDP på 125W har man måtte foretage et par kunstgreb. Først og fremmest er det ingeniørerne der har knoklet på for at få delkomponenterne til at arbejde rigtigt sammen. Ydermere har AMD indbygget et nyt dynamisk overclocking system i de nye Phenom II modeller. Turbo Core hedder det, og gør at chippen kan overclocke 3 kerner når der kræves lidt ekstra kræfter. Samtidig underclockes de kerner der ikke er i brug, så man kan holde effektforbruget på plads. Det er ikke så elegant en løsning som Intels, der kan slukke helt for ubrugte dele af Core i7 cpu'en, men bestemt et skridt fremad. En kort opremsning af de samlede features på Phenom II X6 model 1090T ser således ud.
 

  • True Six Core Processing
  • AMD Turbo CORE Technology
  • 6 x 512 KB L2
  • 6 MB L3
  • Direct Connect Architecture
  • HyperTransport™ 3.0 Technology
  • Integrated Dual-Channel Memory Controller supports DDR2 and DDR3 memory
  • AMD Balanced Smart Cache
  • AMD Dedicated Multi-cache
  • AMD Virtualization™ (AMD-V™)Technology
  • AMD PowerNow™ 3.0 Technology
  • AMD Dynamic Power Management
  • Multi-Point Thermal Control
  • AMD CoolCore™ Technology


I første omgang kommer der to X6 modeller på markedet, nemlig 1090T og 1055T på henholdsvis 3.2 og 2.8GHz, begge med en TDP på 125W.



 

Vi har set flere gange at AMD efter et stykke tid får optimeret så meget på deres produktion, at der kommer mere strømbesparende versioner af de store cpu'er og man kan da håbe det samme bliver tilfældet med X6 chippen.

 

Don
 
Overclocker
Tilføjet:
04-12-2010 08:35:39
Svar/Indlæg:
366/21
fin test endnu en gang 🙂

hvis jeg ikke lige havde fået mig i7 igen havde jeg hoppet på nogenlunde samme setup som i testen, lad os håbe at AMD med bulldozeren til næste år kan hamle seriøst op med i seriens kræfter


Promoe
 
Superbruger
Tilføjet:
04-12-2010 10:10:22
Svar/Indlæg:
504/34
Det var også den konklusion jeg kom til da jeg bestilte min 1090BE istedet for T1075 ..

(tommelfinger op) 😉


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
04-12-2010 10:43:02
Svar/Indlæg:
2309/846
Det er i hvert fald positivt at se at der stadig er reel konkurrence på de cpu'er som flertallet investerer i. Næste år bliver endnu mere spændende når både AMD og Intel kaster nye arkitekturer på markedet.

🙂


Salty
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2010 11:17:36
Svar/Indlæg:
330/33
Der manglerl ige den mindste på listen over 6-kernede AMD's. AMD selv lister en 1045T på 2.7Ghz, og 95w TDP. Samme mængder cache, 45nm osv ellers 🙂

Plus at 1055T også findes i en 95w udgave, som indtil videre kun kan fås i OEM systemer. 🙂


Promoe
 
Superbruger
Tilføjet:
04-12-2010 11:25:15
Svar/Indlæg:
504/34
Jeg kunne bare godt tænke mig at finde ud af hvad det er som gør at AMD stadig får så lidt i forhold til Intel i dvs. tests .. Jeg ved godt at x58 systemerne har HT og Tripplechannel ram men stadig at en 920 kan løbe fra en 1090 er jeg ikke sikker på jeg helt forstår...


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
04-12-2010 12:01:16
Svar/Indlæg:
2309/846
#5 ligegyldigt hvad du gør, så er Intel vs. AMD målt kerne for kerne et ulige kapløb. Hvis alle cpu'er i dag stadig var rene singlecores som dengang med P4 vs. Athlon64, så ville AMD butikken være lukket for længst. Intel ER stærkest, og har den hurtigste teknologi. Ydermere er Intel langt fremme i skoene når programmørerne laver deres programmer, så mange professionelle program suites er optimeret til Intels instruktionssæt. En 1090T render først fra en Intel 920 når der skal multitaskes, hvilket diverse tests også viser. Det gode for AMD er så at der faktisk begynder at dukke mange programmer og spil op der kan afvikles gennem flere tråde i cpu'en, og så ser vi pludselig AMD rende fra Intel.

Jeg tester både AMD og Intel cpu'er, og jeg er udmærket klar over at fanboys sidder klar i begge lejre til at kaste med mudder. Sandheden er at løbet i mellemklassen, set over en bred vifte af benchmarks, faktisk ligger ret lige rent ydelsesmæssigt. Intel har fordel af deres partner programmer på mange områder, og så et udviklingsprogram der kan slå luften ud af de fleste konkurrenter: AMD har sørget for at de på hardware niveau er bagudkompatible med forrige generations chipsets og bundkort, og derfor kan nuværende ejere af AMD systemer hurtigt og billigt opgradere, mens Intel folket må frem med den store pung (igen).

Snakker vi high-end, så er Intel urørlige med deres 980X cpu. Du finder intet hos AMD der kan følge med den. Du finder til gengæld heller ikke noget hos AMD i det latterlige prisleje.


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2010 14:07:10
Svar/Indlæg:
1814/48
Jeg tror at det er på plads at bede om lønforhøjelse, Polarfar, hvis omkring 7000 kr er lig en månedsløn og den førstefødte 🤡

Men jeg giver dig ret i at omkring 7000 er for meget for en processor alene 🙂


riska
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2010 14:14:20
Svar/Indlæg:
7241/274
7000kr er ingen ting da QX6700 kom på markedet kostede den 9999kr

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af riska d. 04-12-2010 14:14:49.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
04-12-2010 15:50:47
Svar/Indlæg:
15982/637
Og et funktionelt 3Dfx Voodoo5 6000 koster stadig omkring 10'000 🙂


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2010 16:44:24
Svar/Indlæg:
3565/372
#5 Det skyldes Intels HT, som især Vantage er vild med, da den tror at 6 eller 4 tråde er 6 eller 4 ekstra kerner 😉


MadsH
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2010 19:15:30
Svar/Indlæg:
1915/57
#10 har det ikke også lidt med det her at gøre : http://www.version2.dk/artikel...

Jeg ved det ikke,da jeg ikke er ekspert på det område men måske andre kan kaste lidt lys over sagen..


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2010 19:17:13
Svar/Indlæg:
3565/372
Mads - Jo bestemt, complier skrevet til Intel kan også gøre livet surt for AMD, i høj grad endda ! 😉