Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: jmose

Pristjek på  1790,00
Produkt udlånt af: NZXT
DK distributør: Proshop.dk

Chipset B550

 

 


Det nye B550 chipset er kommet, og det tilbyder selvfølgelig sine opgraderinger over B450. Den helst store er selvfølgelig PCIe 4.0, hvor der kan dedikeres 16 baner til et grafikkort. Til SSD'er ser vi også PCIe 4.0. Og med USB 3.2 Gen2 og understøttelse for to grafikkort på samme tid, kan man godt spørge sig selv hvad man egentlig skal bruge X570 chipsettet til længere, og det spørger skribenten også sig selv. Svaret kan dog stadig findes på billedet ovenover, da CPU chipset PCIe baner stadig er 3.0 og ikke 4.0 som på X570. Det betyder en effektiv halvering af hastigheden mellem chipset og CPU. Dette kan være begrænsende med mange SATA SSD'er/harddiske, USB porte og brug af PCIe porte der ikke sidder direkte til CPU'en. Så det ser altså ud til at hvis du blot vil spille uden at have alt for mange ting sat til systemet på samme tid, så vil B550 være et ganske fint valg, men skal du bruge de mange udvidelsesmuligheder kan X570 stadig være et godt valg. Selvfølgelig understøttes der også overclocking på B550 chipsettet.


 


AMD's Ryzen 3000 CPU'er tilbyder 4 USB 10Gbps porte koblet direkte til CPU'en, sammen med 2 PCIe 4.0 baner, hvor 16 af disse bruges til grafikkort, og de sidste 4 bruges til kommunikation mellem CPU og chipset. CPU'en i sig selv har faktisk ikke en begrænsning, men da chipsettet kun kan kommunikere med PCIe 3.0 vil de 4 baner til chipsettet kører PCIe 3.0. Derudover er der mulighed for 4 ekstra PCIe baner der kan bruges til NVMe eller SATA. 2 PCIe baner optages til 2 SATA porte, hvorefter der er 2 i overskud til NVMe, det er også muligt at få 2 NVMe porte med 2 baner, eller en enkelt NVMe port med 4 baner.
Chipsettet i sig selv agerer faktisk blot som en form for hub, hvor alt tilsluttes og sendes herefter videre til CPU'en. Chipsettet tilbyder samlet set 4 SATA 6Gb porte, 2 USB 10Gbps porte, 2 USB 5Gbps porte og 6 USB 480Mbps porte. Herudover kan der bruges 4 PCIe 3.0 baner som man lyster, enten til NVMe, en PCIe port eller andet. Som ekstra kan der vælges om bundkortet skal have 2 ekstra SATA porte, eller 2 ekstra PCIe 3.0 baner. Selvfølgelig vil de 4 PCIe 3.0 baner til CPU'en agere som en flaskehals, så hvis man rent faktisk bruger alle disse ting, og skal bruge båndbredden på samme tid, kan man hurtigt komme i problemer med båndbredde til CPU'en, og det er her man bør vælge X570 istedet.
Har man dog minimalt sat til sin computer ender B550 chipsettet faktisk med at se rigtig godt ud.

 

Skrevet af freak_master

 


Kassens indhold følger som det næste.