Nyhed: AMD Radeon RX 6000

Grafikkort, AMD/ATI d.  29. oktober. 2020, skrevet af KleitusIV 7 Kommentarer.  Vist: 1441 gange.

AMD Radeon RX 6000

 

I går aftes løftede AMD endelig sløret for sine nye grafikkort, der længe har været rygtet under kodenavnet "Big Navi". For første gang i flere år går AMD tilbage på banen og kæmper i det øverste entusiast segment, med grafikkort der skal slå nvidias netop lancerede 3000 serie.

I første omgang vil vi se 3 grafikkort i form af 6900XT, 6800XT og 6800, der hver især blev sat op mod nvidias 3090, 3080 og 3070 af AMD selv. De vil alle være baseret på samme Navi 21 chip, hvor 6900XT får den fulde konfiguration med 80CU / 5120 Stream Processors, 6800XT får 72CU / 4608 Stream Processors og 6800 får 60CU / 3840 Stream Processors. Til sammenligning havde 5700XT 40CU / 2560 Stream Processors. Ud over blot at være en fordobling af den første Navi chip (5700XT), fremviste AMD også store forbedringer i designet, samt øgede frekvenser.

Alle 3 grafikkort lanceres med 16GB GDDR6 ram og en ny teknologi ved navn "infinity cache" som er en teknologi baseret på Zen L3 cache, der skal forbedre ram båndbredden. Det er en god slat mere end nvidias 10GB på deres 3080, og det bliver spændende om "infinity cache" kan hamle op med nvidias hurtigere GDDR6X ram.

Dx12 Ray Tracing kommer også med, og har samme teknologi som de kommende XBox og PS5 konsoller.

 

GPU Stream
Processors
CU 
Cores
Max Boost
GPU clock (MHz)
RAM
type
RAM
volume (GB)
RAM
bandwidth (GB/s)
RAM
width
TDP
(watts)
Pris
(USD) 
Radeon RX 6900 XT 5120 80 2250 GDDR6 16 512 256-bit 300 999
Radeon RX 6800 XT 4608 72 2250 GDDR6 16 512 256-bit 300 649
Radeon RX 6800 3840 60 2105 GDDR6 16 512 256-bit 250 579
Radeon VII 3840 60 1400 HBM2 16 1024 4096-bit 300 699
Radeon RX 5700 XT 2560 40 1605 GDDR6 8 448 256-bit 225 399
Radeon RX 5700 2304 36 1465 GDDR6 8 448 256-bit 180 349
Radeon RX Vega 64 4096 64 1247 HBM2 8 484 2048-bit 295 499
Radeon RX Vega 56 3584 56 1156 HBM2 8 410 2048-bit 210 399
Radeon RX 590 2304 36 1469 GDDR5 8 256 256-bit 185 279

 

6800 og 6800XT lanceres 18. november mens vi skal vente til 8. december for at få 6900 XT. Hvad priserne bliver i danske kroner, og hvad partner boards kommer til at koste bliver spændende. Det bliver endnu mere spændende om AMD kan levere grafikkort eller om de ender i samme situation som nvidias 3000 serie. Hvis ydelsen holder stik og kan hamle op med nvidia, får nvidia virkelig kamp til stregen på prisen.

Det fulde slide-deck kan ses herunder, samt links til AMD's officielle pressemeddelelse.

https://www.amd.com/en/press-releases/2020-10-28-amd-unveils-next-generation-pc-gaming-amd-radeon-rx-6000-series-bringing

https://www.amd.com/en/graphics/amd-radeon-rx-6000-series

 

 

 

 

KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
29-10-2020 09:02:28
Svar/Indlæg:
4295/306

Ser vist ud til at man godt kan afbestille sine 3080 ordrer. 🙂



neemos
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
29-10-2020 09:26:20
Svar/Indlæg:
1129/307

Hvordan med tilgængelighed på kortene, nogen der ved om de laver en "NVIDIA" 😀



Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2020 09:38:54
Svar/Indlæg:
2897/83

#1 Ja, det er da værd lige at vente på nogle tests inden man beslutter sig.



KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
29-10-2020 10:17:36
Svar/Indlæg:
4295/306

Tanken om at få et 100% AMD system lyder dog ret godt. Sidst jeg havde AMD grafikkort (FuryX) havde jeg Intel CPU, og mit Ryzen system har kørt med 1080Ti og har lidt ventet på der skulle komme noget godt fra AMD. 🙂



Anonym2021815192642
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2020 10:18:24
Svar/Indlæg:
2418/151

#4 jeg går også med tanken om det :D 



Toronto
 
Superbruger
Tilføjet:
29-10-2020 12:27:08
Svar/Indlæg:
382/3

de ser rigtig fine ud, jeg vil dog lige se et par uvildige test,

inden jeg afbestiller mit 3080



gandalf18
 
Ny Skribent
Tilføjet:
29-10-2020 16:34:17
Svar/Indlæg:
5678/460

 

neemos skrev d. 29-10-2020 09:26:20

Hvordan med tilgængelighed på kortene, nogen der ved om de laver en "NVIDIA" 😀

leaks og rygter osv. .. med et gran salt er .. at de skulle være en DEL bedre end nvidia .. og det samme med 5000 serie cpu grunden til de ikke lavede dem 5ghz var så der ikke manglede antal og lavere en nvidia ;)