Test: Intenso 2½" Extern USB 3.0 HDD (Memory Case)

Harddiske d.  12. december. 2012, skrevet af Renissen2 6 Kommentarer.  Vist: 43218 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 599,00
Produkt udlånt af: Intenso.de
DK distributør: Coferrodetail.dk

Kassens indhold


 

Æsken, som harddisken ankommer i, er faktisk meget smart og iøjnefaldende og fremstillet i kraftig pap: Den er holdt i farverne Hvid, sort, blå og rød. Både harddisk og tilbehør er pakket omhyggeligt i en gennemsigtig plastemballage, så man rigtigt kan se selve harddiskboksen indeni. Fronten af kassen er simpelt opbygget med kort og præcis info om produktet indeni. Intenso logoet er i toppen og ellers følger kraftigt fremhævet at vi her har at gøre med en 2,5" ekstern harddisk med USB 3.0 og USB 2.0, samt at det er et 6,35 cm 2,5" drev. Forneden på kassen er der en masse informative symboler der igen sammenfatter hvad denne enhed kan bruges til. Ud over de små symboler af USB 3 og 2 igen er der video, musik, foto, samt at enheden er en "low noise" enhed og har strømbesparende ECOfunktioner på power delen. De sidste 2 ikoner går på 2 års garanti og at det er en IHQ enhed og det står så for Intenso høj kvalitet. Bagsiden er en sammenfatning af hvad der er i kassen på 8 sprog dog ikke dansk, samt at enheden er samlet af Intenso i Tyskland.

Liste over tilbehør / Kassens indhold :

  • 1 Stk. Manual
  • 1 Stk. Harddisk
  • 1 Stk. USB 3 kabel 
     

Der er ikke det helt store udstyrsstykke vedlagt her, men hvem kan også forvente det til en ekstern harddisk? Der er i kassen lige akkurat hvad man skal bruge for at kunne få harddisken tilsluttet en USB 3.0 port, og hvad man så i øvrigt tilslutter den til af mobilt eller stationært udstyr er fuldkommen op til brugeren. Den lille (har næsten samme mål som harddisken) vedlagte manual er godt nok på hele 8 sprog, dog ikke Dansk. Der er nu heller ikke meget at læse i den, da infoen kun er fordelt over 4 sider og der er tre sider med garantiinfo og generelle instrukser for brug af enheden som f.eks. arbejdstemperatur og at man skal huske at beskytte enheden mod regn, slag, tryk og elektrostatiske udladninger. Essensen af manualen er kogt ned på en enkelt side, og her er det kort beskrevet hvordan man tilkobler enheden og at lysdioden på fronten blinker når der læses fra og skrives til enheden.

 

Specifikationer

Som nævnt understøtter disken USB 3.0, og dermed hastigheder på op til 600MB/s, men da det er et 2,5" mekanisk drev med 5400 rpm der er installeret i boksen, lander vi på mere beskedne læse og skrivehastigheder. 85MB/s hhv 75 MB/s, hvilket er nogenlunde det du ville opnå ved at koble harddisken direkte til en SATA port. Læg også lige mærke til at drevet er formatteret til FAT32 filsystemet. Du kan dermed ikke kopiere filer over på drevet der er større end 4GB. En hurtig omformattering under Windows til NTFS filsystemet løser dog hurtigt det lille problem. Den lille formfaktor på 2,5" betyder at du kan strømføde harddisken gennem USB kablet, og dermed sparer besværet med en ekstra strømadapter.

 

Kapacitet:

500 GB / 750 GB / 1 TB

Form factor:

2,5"

Farver:

Sort / Hvid

Materiale:

Plast

LED indikator:

Ja

Tilslutning / Interface:

Super speed USB 3.0 stik

Maximum overførselshastighed (Læse):

85,00 MB/s (570x)

Maximum overførselshastighed (Skrive):

75,00 MB/s (503x)

Spindelhastighed / Cache:

5400 rpm / 8 MB

Filformat: 

FAT 32

Strømforsyning: 

USB 3.0 port (bagud kompatibel)

Vægt:

165 g

Tilbehør: 

USB 3.0 Kabel (bagud kompatibel)

Styresystem:

Mac OS 10x - Windows XP / Vista / 7

Fysisk størrelse: H x B x D

127 x 78 x 13

Arbejdstemperatur:

5-35 grader celsius

 

jeppetl
 
Overclocker
Tilføjet:
12-12-2012 10:25:13
Svar/Indlæg:
1/0


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
12-12-2012 10:59:43
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1

Så kan man lige spare en 100,- kr... 😉
- ikke helt dårligt! for en 1TB extern hdd.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af The Boss d. 12-12-2012 11:00:33.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2012 01:09:13
Svar/Indlæg:
5874/1287
HOV! Vent lidt. Den disk, som #1 linker til, er vist kun til USB2. Se billedet hos kvickly i stor størrelse. USB-ministikket ligner meget USB2-mini. Der står heller ikke noget om USB3 i Kvickly's reklame.
Sammenlign så med billedet i denne test, der ser stikket anderledes ud, og ligner det mini-usb3 stik jeg har i min Verbatim 500Gbyte USB3.

Jeg går ud fra, at du har lavet testene i Windows 7, ikke sandt? Hos mig (og mange andre) falder USB3 ydelsen nemlig ret voldsomt i Windows 8 😢


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Burgurne d. 13-12-2012 01:10:10.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
13-12-2012 08:56:25
Svar/Indlæg:
2045/273
#3
Det ser ud som om du har helt ret( Det er en Memory Play model der linkes til i #1) og så er den pris jo helt hen i vejret (hvis det kun er USB 2.0).Artiklen omhandler Memory Drive modellen som netop er en USB 3.0 harddisk (Har rettet overskriften på testen). Jo jeg har lavet testene i windows 7. Dog er jeg nu gået over til windows 8 og har bemærket den noget lavere ydelse på USB 3. ihvertfald de eksterne af dem. Hvis man kun bruger de porte der går direkte til chipsættet(som regel på bagsiden af bundkortet) går det dog bedre. 🙂


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Renissen2 d. 13-12-2012 10:36:53.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2012 19:03:49
Svar/Indlæg:
5874/1287
OK. Her bruges USB3 stik bagpå til dels en HDD dels en USB3 HUB, som er indbygget i kabinettes 5 1/4" drev-plads, og det interne USB3 stik er koblet til de 2 USB3 stk der er indbygget i selve kabinettet.
Uanset hvilket stik jeg bruger, så er både USB3 disk og min Kingston DT Ultimate 32 Gbyet USB3 under halv hastighed i win8 i forhold til win7.

Dette har dog afhjulpet problemet noget, men ikke helt:
http://plugable.com/2012/12/01...

Her kan læses mit spm i Windows 8 forummet og der ses det, at andre har samme problem, og at Intel IKKE vil gøre noget ved det!!! (Se indlæg #7)

http://www.eightforums.com/har...


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
13-12-2012 19:12:23
Svar/Indlæg:
2045/273

OK. Her bruges USB3 stik bagpå til dels en HDD dels en USB3 HUB, som er indbygget i kabinettes 5 1/4" drev-plads, og det interne USB3 stik er koblet til de 2 USB3 stk der er indbygget i selve kabinettet.
Uanset hvilket stik jeg bruger, så er både USB3 disk og min Kingston DT Ultimate 32 Gbyet USB3 under halv hastighed i win8 i forhold til win7.

Dette har dog afhjulpet problemet noget, men ikke helt:
http://plugable.com/2012/12/01...

Her kan læses mit spm i Windows 8 forummet og der ses det, at andre har samme problem, og at Intel IKKE vil gøre noget ved det!!! (Se indlæg #7)

http://www.eightforums.com/har...

Burgurne skrev d. 13-12-2012 19:03:49


Ok viste ikke at der var et problem her i win8, så det må jeg da lige kigge på. Tak for den info. 🙂